)  
  

 
Flæsk er billig mad
- og hele middagen laves i en gryde. Flæsk og hamburgerryg er godt til solide
gryderetter - især sammen med vinterens grønsager. 
Til 6-8 personer.
Tilberedningstid: ca 2 timer. Ikke særlig fryseegnet. 
 
# Ingredienser
1 kg letsaltet flæsk (svinebryst)
1 krydderbuket (se Krydderurter)
2 løg 
6 gulerødder 
6-8 kartofler 
4 porrer 
250 g frosne ærter 
salt og peber 
1 bdt persille 
 
* Fremgangsmåde
1. Skyl flæsket af
under rindende, koldt vand. 
Læg det i en stor
gryde med 1 liter vand. 
Bring det i kog og
skum suppen. 
 
2. Læg
krydderbuketten i gryden, læg låg på og lad det småkoge i ca 1 time. 
 
3. Imens pilles
løgene, gulerødderne skrabes og kartoflerne skrælles. 
Porrerne skylles
grundigt. 
Alt skæres i mindre
stykker. 
Læg det i gryden efter en times forløb og lad det koge med ca et kvarter, til
alt er mørt. 
 
4. Tag flæsket op af
gryden og hæld ærterne i. 
Lad dem koge i 3-4
min. 
Smag så retten til.
Pas på med saltet! 
 
5. Skær flæsket i
skiver, der lægges øverst i gryden eller serveringsfadet. 
 
6. Hak persillen og
drys den over. 
Server groft brød og sennep til.