En herlig tærte, som
er ekstra god at lave i vinterhalvåret, hvor porrerne er billige og fulde af
smag.
Det smager bare så godt. Retter med porre hitter!
Tid: 50 min, heraf
35 min i ovnen + 30 min hvor dejen hviler koldt. Retten er fryseegnet.
Holdbarhed ca 3 mdr. 6 pers.
# Ingredienser
175 g smør eller
margarine
3½ dl hvedemel
2 spsk koldt vand
5 porrer (600 g)
2 dl reven ost
150 g røget flæsk
1 æg
1 dl fløde
salt og peber
* Fremgangsmåde
1. Hak hurtigt
fedtstof, mel og vand sammen til en dej, i hånden eller med maskine.
Lad dejen hvile
koldt ca 30 minutter.
2. Skyl porrene.
Skær dem i 3 cm
lange stykker.
Kog dem 5-6 minutter
i letsaltet vand (1 tsk salt pr. liter vand).
Lad porrerne dryppe
godt af.
3. Rul dejen ud og
beklæd en tærteform med bølget kant, ca 25 cm i diameter.
4. Drys et lag ost
over bunden og fordel porrerne ovenpå.
Skær flæsket i tern
og drys det over.
5. Pisk æg og fløde
sammen.
Tilsæt evt. salt og
peber.
Flæsket kan være
salt og give tilstrækkelig med salt.
Hæld æggemassen i
formen.
6. Bag tærten i en 200
°C varm ovn ca 35 minutter.
7. Drys resten af
osten på den hede tærte.
Server med tomatsalat og
strimlet bladselleri.
Tips: Det røgede flæsk kan erstattes med røget skinke.
Samme tilberedning som ovenfor.
Se alle de bedste opskrifter med Tærte
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------