 
 
Svinebov med
grønsager er en god vinterret. Har du en stegeso er den perfekt til denne
kraftfulde gryderet. Er også skøn når det ikke er vinter, men bare regner. 
Til 4 personer. Tilberedningstid:
½ time. Stegetid: ca 1 time. Fryseegnet. 
 
# Ingredienser
1 kg svinebov i
skiver 
2 spsk hvedemel 
salt, peber 
2 løg
2 gulerødder 
1 stykke
selleriknold på 100 g 
1 dåse flåede tomater 
1 spsk citronsaft 
1 laurbærblad 
1 kvist timian 
 
* Tilberedning
1. Skær 2 cm tykke
skiver af svinebov. (Få evt. slagteren til at skære)
Vend skiverne i
salt- og peberblandet mel. 
2. Pil løgene og
skær dem i skiver. 
Skrab gulerødderne og skær dem i skiver. 
Skræl selleristykket
og skær det i små tern. 
Tænd for ovnen på
225 °C. 
 
3. Kom grønsagerne i
et ovnfast fad eller en stegeso / Römertopf. 
Hæld tomater med
væden ved. 
Læg kødskiverne på
grønsagsblandingen. 
 
4. Dryp citronsaft
på og tilsæt laurbærblad og timian. 
Læg alufolie eller
låg på fadet og sæt det i ovnen ca 1 time. 
Tag låg eller alufolie
af de sidste 15 min af ovntiden. 
Server kogte kartofler til sammen med en grøn salat. 
 
TIPS: Fadet kan være
en stegeso / Römertopf - det bliver godt.