Logo

Lam navarin a la prlntanìere

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lam navarin a la prlntanìere 

 
Navarin er en klassiker, en ragout af lam med masser af spæde forårsgrønsager. Printanière – forår – antyder, at det er årets første grønsager, der skal bruges, men lammet kan da også laves med vintergrønsager skåret i små stykker.
Og husk endelig majroer - navets - heraf rettens navn. Ragouten er et sikkert påskehit, og den kan laves i forvejen. Server retten rustikt fra gryden eller i et smukt fad med nye kartofler og en god Provence vin.
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Kogetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris.
6 personer.

 
# Ingredienser til Lam navarin a la prlntanìere
1½-2 kg lammebov
3 spsk hvedemel
salt og peber
2-3 spsk olie eller 25 g smør
4 store tomater (evt. flåede på dåse)
2-3 fed hvidløg
1 kvist timian
3 dl vand eller bouillon

 
Endvidere:
10 små nye gulerødder
200 g små nye løg
500 g små nye kartofler
6-8 små majroer
2 tsk konc. tomatpuré
1 dl fløde, bouillon eller vand
*
Sådan laves Lam navarin a la prlntanìere
1. Bov kan købes udbenet, ellers udbener slagteren gerne.
Husk at få benet med. Eller udben boven selv. Se Lammebov, udbening af.
Skaftet skal blive siddende.

 
2. Befri kødet for grove sener og hinder og skær det i portionsstore stykker.
Vend stykkerne i salt- og peberblandet mel.

 
3. Skold og flå tomaterne. Dåsetomater skal bare dryppe af.
Fjern stilkefæste og kerner og hak tomatkødet groft.

 
4. Varm fedtstoffet i en gryde og brun kødstykker og ben ved kraftig varme.
Pres hvidløgene over kødet. Kom tomatkød, timian og vand (bouillon) i gryden og lad retten mørne under låg ca 40 min.

 
5. Skrab imens gulerødder og kartofler.
Del store gulerødder en gang. Pil løgene.
Skræl maj roerne og del dem en gang.
Kom alle grønsagerne i gryden og lad retten snurre yderligere en snes min., til alt er mørt.

 
6. Rør fløde (bouillon/vand) sammen med tomatpureen og rør det i gryden.
Smag til med salt og peber.
Tag benet op og fjern eventuelt også timiankvisten.
Server direkte fra gryden eller i et varmt, halvdybt lågfad (ragoutfad).
Flûtes eller Baguette er obligatorisk tilbehør.
Eller et andet godt brød, fx Bondebrød eller Courgettegrovbrød.

 
Tips: Fine grønne bønner, haricots verts, og friskbælgede grønærter er så at sige også altid en del af denne typiske forsommerspise.
De skal kun koge med de sidste 4-5 min.
Oprindelig laves retten med får, men det er ikke i almindelig handel herhjemme. Og den smager fortræffeligt med lam.

 
A la printaniere betyder, at det er de første grønsager, der skal bruges, men navarin kan laves hele året og smager lige så godt med vinterurter. For at bevare illusionen om det første, nye, grønne ses vintergrønsagerne hyppigt skåret ud til næsten olivensmå stykker med et kartoffelkuglejern.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.227 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her