 
 
   
Arbejdstid: 30 min. Let at lave. Pris: Lav, Retten kan
tilberedes i mikroovn
 
# Ingredienser til Andefedt
400 g flomme og andet fedt fra and 
200 g ukrydret svinefedt 
1 stort løg 
*
Sådan laves Andefedt
1. Skær andefedtet i mindre stykker og smelt det i en gryde
ved svag varme. 
Det må ikke brune. 
 
2. Skær det pillede løg i skiver. 
Kom dem i gryden og lad dem blive gyldne. 
Kom svinefedtet i og lad det smelte helt sammen. 
 
3. Tag løgene op med en hulske og lad dem dryppe af. 
Hæld fedtet i en skål, som tåler varme, og lad det stivne. 
 
4. Fordel de stegte løg ovenpå. Opbevar andefedtet i
køleskab. 
 
Tips: Et par kviste timian eller ½ æble skåret i både kan
steges med. Timiankvistene skal tages op, men der må gerne være timianblade i.
Æblebådene skal blive i fedtet. 
Man kan også spise andefedtet »rent«, dvs. uden svinefedt,
men det er næsten flydende. Tag det i så fald ud af køleskabet sekundet før det
skal smøres, og spis straks. Det smelter så at sige omgående på brødet. 
Holdbarhed i køleskab: 3-4 måneder. 
Se flere
opskrifter med And 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------