 
 
   
Dejlig aspargespie, lavet med ostedej, friske asparges og kyllingefilet
og serveret med blandet salat.
En af mine yndlinge som skøn forret eller frokostret.
4 personer (frokostret til 6 personer) 
 
# Ingredienser
100 g koldt smør 
100 g hvedemel (ca. 1¾ dl)
100 g gratineringsost
½ spsk mælk 
 
Fyld:
½ kg friske, hvide asparges (se Tips)
2 dl vand 
300 g filet af kyllingebryst i 2 cm stykker 
1½ tsk groft salt 
3 spsk hvedemel 
1 dl mælk 
friskkværnet peber 
 
Tilbehør: 
500 g blandet salat 
 
* Tilberedning
Dej: Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. 
Tilsæt osten og ælt dejen let sammen med mælk. 
Stil dejen tildækket i køleskabet i mindst 1 time. 
 
Fyld: Skræl aspargesene fra hoved mod rod og 
skær det nederste hårde stykke af. 
Skær de skrællede asparges i ca. 2 cm lange stykker. 
Bring vandet i kog i en gryde og tilsæt asparges,
kyllingekød og salt. 
Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 1 min. 
Rør mel og halvdelen af mælken sammen i en skål. 
Tilsæt resten af mælken og 
kom jævningen i aspargesblandingen under omrøring. 
Kog stuvningen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min.
Tilsæt peber og smag til. 
Hæld stuvningen i en tærteform (ca. 24 cm i diameter). 
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rund plade (ca. 27
cm i diameter). 
Læg dejen over fyldet som låg og tryk dejkanten godt til
formen. 
Skær overskydende dej fra og anvend den som pynt på låget. (se
Tips)
Bag aspargespien midt i ovnen i ca. 1½ time ved 200 °C 
 
Tips: I stedet for friske asparges kan man anvende 
2 glas
asparges (a ca. 330 g). 
Lad aspargesene dryppe af i en sigte. 
 
 
  
 
 
Se alle de bedste opskrifter med Asparges eller Pie
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.