 
 
   
Denne gode opskrift er marokkansk, og kyllingelårene er
danske, så det er bare at nyde en virkelig skøn ret med masser af krydderier med
jasminris og lynstegte grønsager.
Forberedelsestid: 20 min + 2 timers marinering. Kogetid: 1
time og 25 min. Antal kuverter: 4 
 
# Ingredienser
8 store kyllingeunderlår 
3 knuste hvidløgsfed 
1 tsk revet frisk ingefær 
1 tsk stødt gurkemeje 
2 tsk spidskommen 
1 tsk stødt kardemomme 
1 tsk fintrevet citronskal 
2 spsk olie 
1 mellemstort løg i skiver 
5 dl kyllingefond 
6 hakkede dadler uden sten 
0,8 dl revet kokosnød 
 
*Tilberedning
1. Skær fedt og sener fra kyllingekødet. Læg det i en stor
skål. 
Bland hvidløg, ingefær, gurkemeje, spidskommen, kardemomme
og 
citronskal i en lille skål. 
Kom det over kødet og vend det, så det er fuldstændigt
dækket. 
Kom plastfolie over og lad det marinere i 2 timer. 
 
2. Varm ovnen op til 180 °C. Varm olien i en tykbundet
stegepande. 
Steg kyllingelårene ved medium varme, indtil de er godt
brunede. 
Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenrulle. 
Læg kyllingelårene i et ildfast fad. 
 
3. Kom løg på panden og steg det i 5 min under omrøring,
indtil det er blødt. 
Tilsæt løg, fond, dadler og kokosnød til fadet. 
Læg låg på og steg retten i ovnen i 1 time og 15 min, eller 
indtil kødet er mørt. Rør en gang imellem. 
Kan serveres med jasminris og lynstegte grønsager. 
 
Tips: 
Kyllingen kan marinere natten over i køleskabet. 
Retten kan laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet
i en lufttæt beholder. 
Variationer: Tørrede abrikoser eller svesker er gode
alternativer til dadlerne. 
 
 
 
 
 
 
 
Se alle de bedste opskrifter med kyllingeunderlår
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.