Forret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid, sauce: ca 5 min. Gratinering: 10 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Krabber, gratinerede
ca 250 g kogt krabbekød (evt. frosset, optøet, eller fra
dåse)
Sauce:
30 g smør (2 spsk)
20 g hvedemel (2 spsk)
2 dl mælk eller fløde
1 tsk dijonsennep
1 spsk hakket persille
1 spsk fintklippet purløg
2 hårdkogte æg
1 knsp cayennepeber
salt og peber
Til gratinering:
1 spsk rasp
1 spsk parmesanost
25 g smør
Ovnfaste portionsforme eller muslingeskaller
*
Sådan laves Krabber, gratinerede
1. Smelt smørret i en tykbundet gryde, uden at det tager
farve.
Rør melet i og tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig
piskning, til saucen er glat.
Lad den koge svagt et par min.
Sæt ovnen på 225 °C.
2. Pil og hak de hårdkogte æg.
Kom sennep, persille, purløg, hakket hårdkogt æg og det
findelte krabbekød i saucen.
Varm alt godt igennem under let omrøring.
Smag til med krydderier.
3. Fordel krabbeblandingen i smurte ovnfaste portionsforme
(muslingeskaller), drys med rasp og parmesan og læg en smørklat på hver.
4. Gratiner retten i den 225 °C varme ovn i ca 10 min., til
overfladen er netop gylden.
Server omgående.
Tips: Server med Flûtes eller
andet hvidt brød.
Laves retten med friskkogte krabber, ser det flot ud at
bruge de tomme, rengjorte skjolde som »skåle«, se Krabber
naturel.
Krabbestuvningen kan laves klar i god tid.
Retten behøver så blot at gratineres kort før servering.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Krabbe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------