
    
 
Her er en god opskrift på en lækker rødbedegryde. En skøn og
rustik gryderet med rødbeder, kartofler, løg og selleri. Det er rodfrugter for pengene
Til 4 personer. Tilberedningstid:
½ time. Kogetid: ca 20 min. Ikke fryseegnet. 
 
# Ingredienser
500 g rødbeder 
4 kartofler 
4 løg 
1 stykke selleri, ca
150 g 
3 spsk margarine 
4 dl
grønsagsbouillon eller suppe 
salt, peber 
1 bdt persille 
 
* Tilberedning
1. Skræl rødbeder og
kartofler. Skær dem i 2x2 cm store tern. 
 
2. Pil løgene og hak
dem groft. 
Skær det skrællede stykke selleri i 1 cm store tern. 
 
3. Lad fedtstoffet
blive gyldent i en gryde. 
Kom rødbeder og løg
heri og lad det svitse få minutter. 
 
4. Kom kartofler og
selleri i og hæld grønsagsbouillon eller suppe ved - det skal lige dække alle ingredienser
i gryden. 
 
5. Drys med salt og
peber og lad retten småkoge under låg i ca 20 min. 
 
6. Drys persillen på
retten og server den med groft brød. 
 
Se også de andre gode opskrifter med grønsager HER 
 
✅ Årets bedste opskrifter fås på
Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
 
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.