Hvem kan modstå denne smukke og duftende ungarske suppe? Peberfrugter i rødt, gult og grønt dominerer, men smagsmæssigt konkurrerer de med hvidløg, løg og medisterpølse.
Hemmeligheden bag den lidt syrlige men fine smag, kommer fra citronens skal,
som vi har ladet koge med.
Tid: ca 45 min.
Retten er fryseegnet. Holdbarhed ca 6 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
2 løg
2-3 fed hvidløg
1 gul peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
2 spsk smør eller
margarine
5-6 kartofler
300 g røget medister
1 spsk paprika
½ tsk oregano
½ tsk salt
¼ tsk peber
1½ liter
oksebouillon (vand + terning)
skallen af ½ citron
* Fremgangsmåde
1. Pil løg og
hvidløg og hak det fint. Udkern peberfrugterne og skær dem i tern.
2. Svits løg,
hvidløg og peberfrugter i fedtstoffet i en stor gryde.
3. Skræl kartoflerne
og skær dem i tern. Skær medisterpølsen i tern.
4. Kom kartofler og
medisterpølse i gryden.
Drys paprika,
oregano, salt og peber over. Tilsæt bouillonen.
5. Kom til sidst
tynde strimler citronskal i gryden.
Lad suppen koge
under låg 15-20 min.
6. Smag evt. suppen
til med mere salt og peber.
7. Tag citronskallen
op af gryden. Server suppen med groft brydebrød.
Tips: Du kan evt. krydre suppen med 1-2 tsk kommen,
som man gør det i Ungarn.
Se alle de bedste opskrifter med Suppe
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------