Prøv denne kylling som er let pocheret i duftende urter. En stor fordel med denne ret er at den kan tilberedes i forvejen. Hurtigt, let og lækkert
Forberedelse 15 min. Tilberedning 20 min. 6 portioner
#Ingredienser
6 kyllingebryster à125 g
1 citron eller lime
½ bundt koriander
1 l hønsebouillon
1 tsk hele hvide peberkorn
1 løg, hakket
1 selleristilk, tyndt skivet
½ dl hakket purløg
1 dl groft hakket persille
* Tilberedning
1. Skær 6-7 dybe snit i hvert kyllingebryst.
Skær halvvejs ned i stykkerne.
Læg kyllingestykkerne i en stor teflongryde.
2. Skær citronen i meget tynde både og læg dem ovenpå kyllingen.
Skyl korianderen grundigt.
Hak stilke og blade groft og kom også dem i gryden.
3. Kom bouillon, peberkorn, løg, selleri, purløg og persille
i gryden.
4. Bring det i kog og skru derefter ned.
Lad det simre svagt i 10-15 min til kyllingen er gennemkogt.
Tag gryden fra varmen og lad den stå i 5 min.
Tag derefter kyllingen op af væsken og server.
Server kyllingen med blandede grønsager, urter fra bouillonen
samt friske citron- eller limebåde.
VARIATION
Hvis kyllingen skal serveres kold så lad den køle af i bouillonen
for at holde kødet saftigt.
Mariner kyllingen 1 time i friskpresset citron eller lime for
at få
kyllingen ekstra saftig.
Tips:
Andre krydderurter kan anvendes i denne opskrift.
Persille, salvie og frisk eller tørret basilikum
kompletterer kyllingens smag fint.
Lav din egen fedtfri hønsebouillon ved at koge
kyllingeben sammen med selleri, gulerod,
persille, peberkorn og løg i både.
Urtepocheret kylling:
Pr. portion: Energi: Kcal 118 = kj 4925
Kulhydrat 1 g Protein 24 g Fedt 2 g (15%) Fibre 0 g
• Kylling er en god proteinkilde. Protein er vigtigt for kroppens
opbygning af nye celler.
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.