Logo

Barbecuemarinader

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Barbecuemarinader

 

Arbejdstid: 10-15 minutter. Trækketid: ca. 2 timer. Let at lave. Lav pris. 

 

Marinadeportionerne herunder er beregnet til pensling eller marinering af noget, der svarer til 4 koteletter eller bøffer. Undgå salt i marinader til marinering, da det trækker saften ud af kødet.

 

Fremgangsmåde for skivet kød:

1. Rør de våde dele sammen til marinaden, kom de tørre dele i og pisk den godt sammen. Gerne timer før brugen.

 

2. Frosset kød skal tørres godt af før marinering, ellers svækkes effekten af det vand, kødet afgiver. Anbring kødskiverne i et halvdybt fad og fordel marinaden over.

Vend kødskiverne 3-5 gange under marineringen, som bør vare mindst 1½ og gerne 2½ time, hvis den skal have nogen effekt.

Eller mariner i en frysepose.

 

3. Lad kødskiverne dryppe af og tryk dem tørre.

Pensl dem sparsomt med marinade på den side, der skal grilles, sekundet før de lægges på.

Pensl den rå side straks før kødet vendes.

 

4. Kødskiverne kan også bare pensles med marinaden under grillningen. Det kan give en udmærket smag.

 

Lammekød (Billede øverst)

# Ingredienser til Barbecuemarinade:

6 spsk (oliven) olie

2 spsk citronsaft eller 1/2 dl hvidvinseddike

1-2 fed hvidløg

6-8 friske mynteblade eller 1 tsk tørret mynte

friskkværnet peber

Fremgangsmåde: se punkt 1, 2 og 3.

Tips: (Citron)timian, skalotteløg, rosmarin, basilikum, oregano og estragon er også velegnede krydderier til lammekød.

 

Oksekød

# Ingredienser til Barbecuemarinade:

4 spsk olie

1 spsk chilisauce

1/2 dl rødvin

1 spsk worcestershiresauce

1 skalotteløg

1 fed hvidløg

1 tsk rosenpaprika

Fremgangsmåde: se punkt 1, 2 og 3.

Tips: Chilisaucen kan udelades og mere paprika tilsættes i stedet.

Basilikum, laurbær, koriander, tørret, knust madagascarpeber og ung salvie klæ'r også oksekød.

 

Kalvekød

# Ingredienser til Barbecuemarinade:

4 spsk olie

1/2 dl hvidvin eller estragonvineddike

1 kvist citrontimian eller frisk merian

friskkværnet (hvid)peber

Fremgangsmåde: se punkt 1, 2 og 3.

Tips: Dild, estragon, salvie. og fennikel klæ'r også kalvekød.

 

Vildt

# Ingredienser til Barbecuemarinade:

5 spsk olie

3 spsk rødvin

5 knuste enebær

friskkværnet peber

Fremgangsmåde: se punkt 1, 2 og 3.

Tips: Timian, laurbær, koriander og oregano klæ'r også vildt.

Fjervildt marineres sjældent i mindre stykker, dog kan mindre, halve fugle marineres, eller fuglebrystfileter af større fugle.

Her klæ'r reven appelsinskal, estragon og persille også.

 

Fjerkræ

# Ingredienser til Barbecuemarinade:

4 spsk olie

1 spsk kinesisk sojasauce

2 spsk sake (japansk risvin) eller sherry eller sherry-vineddike

1 kvist estragon (til lyst fjerkræ) eller 1 kvist timian (til mørkt fjerkræ)

Fremgangsmåde: se punkt 1, 2 og 3.

Tips: Endvidere klæ'r salvie, fennikel, karry og ung løvstikke.

 

Svinekød

# Ingredienser til Barbecuemarinade:

3 spsk (sesam)olie

4 spsk appelsinsaft

2 spsk kinesisk sojasauce

1 fed hvidløg

1 tsk fintrevet, frisk ingefær eller 1/2 tsk tørret

Fremgangsmåde: se punkt 1, 2 og 3.

Tips: Basilikum, timian, rosmarin, merian, salvie, sennep, laurbær og skalotteløg klæ'r også svinekød.

 

Fisk

# Ingredienser til Barbecuemarinade:

5 spsk olie

2 spsk citronsaft

1 tsk tørret fennikel

et par kviste frisk dild

salt og friskkværnet hvid peber

Fremgangsmåde: se punkt 1, 2 og 3.

Tips: Citrontimian, laurbær, persille, ung løvstikke og estragon klæ'r også fisk.

 

Barbecuemarinade til marinering af større stykker kød

Pisk den ønskede marinadeportion sammen (gerne tilsat et delt løg og en skivet gulerod) og suppler med ½ flaske rød- eller hvidvin.

 

Lad kødtypen bestemme. En tommelfingerregel er hvid vin til lyst kød og rød vin til mørkt kød og vildt. Kræver størrelsen på kødet dobbelt så meget vin, må også krydringen fordobles. Marineringstiden er mindst 12 timer, hvis effekten af mørhed og smag skal opnås.

Sørg for, at kødet står koldt og tør det godt, når det kommer op af marinaden, som der herefter kan pensles med under grillningen.

 

Se flere opskrifter til Grill 

 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.


Barbecuemarinader

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.616 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her