 
 
   
Syltning Syltetøj. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 20 min. Middelsvær at lave. Lav pris.
   
# Ingredienser
til Gulerodsmarmelade:
750 g gulerødder 
150 g tørrede abrikoser 
3 dl vand 
½ tsk citronsyre 
400 g sukker (4¾ dl) 
4 usprøjtede citroner 
1 tsk geleringsmiddel 
konserveringsvæske 
Sylteglas 
*
Sådan laves Gulerodsmarmelade:
1. Skræl gulerødderne og riv dem. 
Hak abrikoserne fint med en skarp kniv. 
Kom gulerødder og abrikoser i en gryde sammen med vand og
citronsyre. 
 
2. Kog det i 10 min. for svag varme under låg. 
Tilsæt sukkeret og lad marmeladen koge, til det er helt
opløst. 
 
3. Riv skallen af 2 citroner. 
Pres saften af alle citronerne. Kom skal og saft i
marmeladen. 
Lad den koge yderligere 5 min. 
 
4. Rør geleringsmidlet ud i 1 spsk sukker, kom det i
marmeladen og lad den koge yderligere et par min. 
Tag gryden fra varmen og rør konserveringsvæsken i efter
anvisningen på emballagen. 
 
5. Hæld marmeladen på rene, skoldede glas og luk straks. 
 
Tips: Abrikoserne kan udelades, men så må
gulerodsmængden øges tilsvarende og sukkermængden øges lidt. 
Holdbarhed: 6 måneder. 
 
Se flere opskrifter
med Gulerod
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------