 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 25 min. Kogetid: ca ½ time. Svær at lave. Mellem pris. 4 personer.
   
# Ingredienser
til Kastanjer, glaserede
500 g kastanjer 
salt 
40 g sukker (ca ½ dl) 
40 g smør 
*
Sådan laves Kastanjer, glaserede
1. Skyl og tør kastanjerne. 
Skær med en skarp kniv et kryds i hver i den spidse ende. 
Kom dem i kogende, letsaltet vand, der netop dækker, og kog
dem møre under låg for svag varme, ca ½ time. 
 
2. Afkøl kastanjerne under rindende, koldt vand og pil
skallen og den lysebrune hinde af. 
Skyl kastanjerne under koldt vand og lad dem dryppe af i en
sigte. 
 
3. Smelt sukkeret på en pande. Rør ikke i det, mens det
smelter, så klumper det. 
Tilsæt smørret, så snart sukkeret begynder at tage farve, og
kom kastanjerne på, når smørret netop er smeltet. 
 
4. Vend kastanjerne i glaseringsmassen, til de er gyldne og
gennemvarme. 
Server straks. 
 
Tips: Kastanjerne egner sig som tilbehør til kød- og
vildt retter, men de kan også bruges som pynt på desserter og bagværk. 
Se fx Kastanjekage,
siciliansk. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kastanjer
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------