Logo

Fastelavnsboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fastelavnsboller

 
Prøv disse lækre fastelavnsboller eller cremeboller til en hyggelig stund i februars mørke timer. Fastelavnsbollerne er ganske nemme at lave, også når det ikke er februar.
16 stk. Tilberedningstiden for fastelavnsboller er 1 ½ time. Heraf er arbejdstiden ca 30 minutter

 
# Ingredienser til fastelavnsboller:
200 g smør
1½ dl mælk
50 g gær
350 g hvedemel (ca 6 dl)
1 knsp groft salt
2 spsk sukker (20 g)
1 æg
1 portion Vaniljecreme (kagecreme)

 
Glasur
100 g flormelis (2 dl)
2-3 spsk kakao
*

 
Sådan laver du fastelavnsboller
Start med at smelte smørret og hæld mælken i.
Rør så gæren ud i blandingen og tilsæt resten af ingredienserne.
Rør dejen med en ske.
Den skal være lind.
Lad den hæve tildækket ca. 30 min.

 
Lav i mellemtiden kagecremen.
Rul herefter dejen ud på et meldrysset bord i en firkant som måler ca 30×30 cm.
Skær den nu i 16 kvadrater.
Kom 1 spsk creme på hver af dem.
Bøj spidserne mod midten.
Klem dejen godt sammen om cremen.
Læg herefter bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med sammenføjningerne nedad.
Lad bollerne efterhæve i ca 30 min.

 
Bag herefter bollerne midt i ovnen ved 200 °C i ca. 20 min.
Afkøl bollerne på rist.

 
Rør glasur af flormelis, sigtet kakao og ca. 2 spsk vand så det er tyktflydende.
Smør glasuren på de afkølede boller med en bred kniv, fx en paletkniv.
Og så er dine fastelavnsboller klar til at blive serveret.

 
Tips til fastelavnsboller
Halloween er blevet populært med græskar og udklædning, men vi synes dog ikke, at fastelavn er gået af mode af den grund. Og det gælder da også fastelavnsbollerne, som smager så skønt.

 
Her laver du fastelavnsboller med cremefyld. Og hvorfor ikke lavet cremen fra bunden – det er faktisk ganske nemt og hurtigt.
Du kan finde opskriften på kagecreme her.

 
Hos kogebog.dk har vi også opskrifterne på mange andre typer bagværk, brød og boller.
Prøv for eksempel vores boller med rosiner, som er perfekte som fødselsdagsboller.
Du kan finde opskriften på fødselsdagsboller her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine boller.

 
INFO: En fastelavnsbolle er en type bagværk, som man oprindeligt spiste i dagene op til fasten, der varede 40 dage fra askeonsdag til påskedag. Fastelavnsboller findes i mange varianter. De kan være lukkede boller med fyld, flækkede boller med fyld, boller med fordybning til fyld eller bagt i muffinsforme.


Se andre gode opskrifter på fastelavnsboller HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 13.240 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her