Logo

Marcipankage med ananaskirsebær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Marcipankage med ananaskirsebær

 

Skøn marcipankage med creme af hvid chokolade, piskefløde og vaniljekorn. Kumquats kan skiftes ud med ananaskirsebær, appelsin eller mandarin

Til 1 kage. 60+ min. 10 stykker pr. kage

 

# Ingredienser

Hvid chokoladecreme:

3 dl piskefløde 38%

1 vaniljestang - kornene herfra

200 g finthakket hvid chokolade

 

Marcipankage:

200 g smør i tern

200 g ren, rå marcipan i tern

125 g sukker (ca. 1½ dl)

2 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)

2 spsk friskpresset citronsaft

4 æg

150 g hvedemel (ca 2½ dl)

50 g finthakkede, smuttede mandler

2 tsk bagepulver

3 spsk appelsinlikør, fx Grand Marnier

 

Pynt:

smeltet hvid chokolade

flormelis

 

Tilbehør:

½ ananas skåret i trekanter (ca. 300 g)

100 g ananaskirsebær

100 g kumquats i halve

*

 

Sådan gør du

Hvid chokoladecreme:

Bring fløde og vaniljekorn i kog i en tykbundet gryde.

Tag gryden af varmen og tilsæt chokoladen. Rør til den er opløst.

Stil cremen tildækket i køleskabet i mindst 3 timer.

 

Marcipankage:

Kom smør, marcipan, sukker, citronskal og -saft i en foodprocessor og hak blandingen i ca ½ min. Tilsæt æg og mel skiftevis og kør til dejen er glat.

Vend mandler og bagepulver i dejen.

Beklæd bunden af en springform (ca 24 cm i diameter) med bagepapir.

Kom dejen i formen og bag kagen midt i ovnen ca. 1 time ved 175 °C.

 

Vend kagen ud på et stykke bagepapir - på en rist.

Fjern det bagepapir som sidder på bunden og lad kagen køle af.

Flæk kagen med en brødkniv.

Læg bunden på et kagefad eller en stor tallerken.

Stænk bunden med Grand Marnier.

Pisk den hvide chokoladecreme luftig med en håndmixer.

Fordel cremen på kagebunden og læg forsigtigt toppen på.

 

Ved serveringen:

Pynt kagen med flormelis og fordel frugten rundt om kagen.

 

Tips: Kagen kan laves dagen i forvejen.

I stedet for kumquats kan du anvende appelsiner skåret i både.

 

Energiindhold for hele retten: 29100 kJ / 6955 kcal

Energifordeling: Fiber: 16,4 g. Protein: 5 %. Kulhydrat: 35 %. Fedt: 59 %. Alkohol: 1 %.

 


 

Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 121 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvad spiser du til morgenmad?



Afstemning
Hvad spiser du til frokost?


Afstemning
Hvilken ret spiser du mest til aftensmad?


Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken dessert foretrækker du?


Fortæl dine venner om os