Logo

Karljohan svampe, tørring af

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karljohan svampe, tørring af 

 
Arbejdstid: 45 min. Tørringstid: ca 24 timer. Tørringstid i varmluftovn: ca 4 timer. Let at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Karljohan svampe, tørring af
1 kg friske Karljohan svampe
Et net eller en fin rist eller tynd tråd
*
Sådan tørres Karljohan svampe
1. Skær rodskiven af svampene og børst dem omhyggeligt rene.
Ormstukne og beskadigede dele må bortskæres.
Undgå vand til rengøringen. Tør dem eventuelt rene med et fugtigt klæde.

 
2. Skær svampene i skiver og bred dem ud på et perforeret underlag, et net eller en rist, så luften kan cirkulere om dem.
Svampene kan også trækkes på en tynd bomulds- eller nylonsnor.
Sørg for at de ikke ligger/hænger for tæt.

 
3. Stil eller hæng svampene på et tørt lunt sted, fx over en radiator eller et oliefyr, hvor den varme luft kan tørre dem nænsomt.
Luften må ikke være for varm, så klasker svampene sammen.
Svampe kan også tørres i varmluftovn på en perforeret bageplade eller rist.
Sæt ovnen på 50 °C og lad svampene tørre ca 4 timer, eller til de er helt tørre og sprøde.

 
4. Svampene er gennemtørre, når de kan smuldres mellem to fingre.
Opbevar de tørrede svampe i poser eller glas på et tørt sted.

 
Tips: En almindelig ovn kan ikke bruges, fordi luften her ikke cirkulerer.
Tørrede Karljohan svampe har en stærkere aroma end friske.
De kan bruges i supper, saucer og andre retter, hvor svampe indgår.
De udblødes i koldt vand i ca 1 time. Udblødningsvandet kan også bruges.
Tørrede svampe kan pulveriseres til svampemel, som er velegnet til fx panering.
25 g tørrede Karljohan svampe svarer til ca 250 g friske.
Til retter, hvor svampen spiller hovedrollen, fx i stuvninger, bør friske altid foretrækkes.
Tørrede svampe kan holde sig i flere år.

 

Se de bedste opskrifter med Karljohan svampe

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.211 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her