Logo

Grønsagssuppe med bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønsagssuppe med bacon

 
Majs og bacon giver denne jævnede suppe et ekstra pift. Prøv den på en kold vinterdag. Dejlig, varm suppe med godt brød til. Få opskriften her.
Til 4-5 personer. Tilberedningstid: 45 min.

 
# Ingredienser
100 g bacon (i et stykke eller i tykke skiver)
1 stort løg

4 stilke blegselleri
1 grøn peberfrugt
2 store kartofler

¾ liter bouillon, evt. af terning
1 laurbærblad
125 g frosne majs
5 dl mælk

2 spsk maizenamel
salt, hvid peber
purløg, kørvel eller persille

 
* Fremgangsmåde
1. Skær kødet i små firkanter, der steges i eget fedt i en stor gryde.
Det skal være let gyldent, ikke sprødt.

 
2. Pil løget og hak det groft.
Lad det svitse i baconfedtet, til det er klart.

 
3. Rens blegsellerien, og skær den i tynde skiver.
Skyl peberfrugten, fjern kernerne og skær frugtkødet i tynde strimler.
Skræl kartoflerne og skær dem i terninger.


4. Svits grønsagerne i gryden.
Tilsæt evt. lidt mere fedtstof.
Hæld bouillon ved, læg et laurbærblad i.
Bring suppen i kog.

Lad den simre over jævn varme i ca 15 min eller til grønsagerne er møre.
Fjern laurbærbladet og tilsæt de frosne majs.

 
5. Hæld mælken i.
Rør maizenamelet ud i mælk eller vand.
Pisk det i suppen, der skal koge op.
Smag til med salt og hvid peber.

 
6. Drys med hakket purløg, kørvel eller persille ved serveringen.

 
Tips:
I Holland laver man en dejlig suppe af bouillon, ærter, majs, hakket skinke eller knust, sprød bacon. Smages til med salt og citronpeber og drysses med en blanding af hakkede forårsløg og persille. Giv tykke skiver ristet brød og ostebjælker til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.161 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Drikke
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her