Logo

Laksesuppe, svensk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laksesuppe, svensk 

 
Forret Suppe. Arbejdstid: ca 30 min. Kogetid i alt: ca 50 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer. 

 
# Ingredienser til Laksesuppe, svensk
400 g rå laks (uden skind og ben)
½ tsk salt
1 citron
Fiskebouillon:
1½ kg fiskeskrog og -hoveder, gerne delvis laks
1½ l vand
½ l tør hvidvin
1 porre
4 skalotteløg
1 laurbærblad
5 hele hvide peberkorn
Suppe:
250 g kartofler
1 løg
1 porre
1 gulerod
1 skive selleri (75 g)
25 g smør
2½ dl piskefløde
salt og hvid peber
1 bdt dild
*
Sådan laves Laksesuppe, svensk
1. Skær laksen i 2 cm store terninger.
Drys dem med salt og dryp med citronsaft.
Stil laksestykkerne koldt, til de skal bruges.

 
Fiskebouillon:
2. Gør porre og løg i stand og snit dem groft.
Kom alle ingredienserne til bouillo­nen i en gryde og bring den langsomt i kog.
Skum om­hyggeligt og lad bouillonen koge for svag varme under låg i 20-25 min.
Si bouil­lonen og hæld den tilbage i gryden.

 
Suppe:
3. Skræl kartofler og løg, skær dem i mindre stykker og kog dem møre i fiskebouillonen under låg på ca 20 min.
Si grønsagerne fra gennem en sigte over en skål og gem suppen.
Purér grønsagerne.

 
4. Skær rodskiven og det grønneste af porren.
Skyl porren og skær den i smalle stave eller ringe.
Skræl gulerod og selleri og skær urterne i strimler.

 
5. Smelt smørret i en gryde og svits grønsagerne nogle min., uden at de tager farve.
Tilsæt fiskesuppen og kog grønsagerne 3-4 min under låg, de skal stadigvæk have lidt bid.

 
6. Kom lakseterningerne i og varm suppen til kogepunktet.
Kom piskefløden i, varm suppen igennem og smag til med salt og peber.

 
7. Server suppen dampende varm med klippet dild.
Server Flûtes eller Croûtoner til suppen.

 
Tips: Tynde skiver franskbrød med lakserogn eller kaviar er også et fint tilbehør.
Se i øvrigt Fiskebouillon. Havørred kan erstatte laksen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Laks

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.720 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her