Logo

Andesteg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Andesteg

 
Her kan du få opskriften på den perfekt tilberedte andesteg. Server and til jul eller Mortens aften med sauce, kartofler og tilbehør. Prøv andestegen allerede i dag.
4-6 personer

 
#
Ingredienser til andesteg
1 and ca. 3 kg med indmad (renset)
4 æbler Cox orange eller Belle de Boskoop (svarende til 400 g)
150 g svesker uden sten
2 spsk groft salt
peber fra kværn

 
Brun andesauce:
vingespidser, hals og kråse fra anden
2 spsk andefedt eller smør (svarende til 25 g)
1 løg (svarende til 100 g)
1 gulerod (svarende til 75 g)
2 fed hvidløg
2 tomater bløde (svarende til 100 g) eller 1 spsk tomatkoncentrat
4 kviste timian
1½ dl rødvin (svarende til 1 glas)
4 dl fond/bouillon eller vand
2 spsk majsstivelse (Maizena®) + 4 spsk vand
*

 
Sådan laver du andesteg og brun andesauce
Tilberedningstiden for andesteg er 3½ time. Heraf er arbejdstiden cirka ¾ time.
1. Start med at fjerne evt. rester af fjer og indvolde samt overflødigt fedt ved andegumpen.
2. Skær så hals og evt. vingespidser af.
3. Dup nu anden tør ud- og indvendigt med køkkenrulle.
4. Gnid salt og peber indvendigt og udvendigt.
5. Del æblerne i kvarte og fjern kernehus og stilke.
6. Læg æblerne sammen med sveskerne i anden og luk med kødnåle.
7. Læg anden på brystet i ovnen på en rist over en bradepande.
8. Sæt bradepanden nederst i ovnen ved 175 °C i 15 min.
9. Hæld afsmeltet fedt i bradepanden fra, så det ikke bruner.
10. Vend nu anden med brystet opad og hæld også lidt vand i bradepanden.
11. Beregn herefter ca. 45 min. stegetid pr. kg.
12. Stik gerne med en kødnål i låret, og når saften er klar, er kødet gennemstegt.
13. Efterbrun anden ved 225 °C eller ved grill, hvis den ikke har fået nok farve.
14. Tag anden ud af ovnen når den er færdig.
15. Lad den hvile ca. 15 min. før den trancheres.

 
Brun andesauce:
1. Start med at brune hals, kråse og evt. vingespidserne i en gryde ved kraftig varme i 2 spsk andefedt.
2. Pil og hak så løg.
3. Skær herefter guleroden i mindre stykker og brun dem med.
4. Tilsæt tomat, timian og evt. rødvin og hæld fond/bouillon eller vand på, så det dækker.
5. Skum fedt fra med en stor ske.
6. Kog blandingen cirka 3/4 time ved svag varme.
7. Si og kog evt. skyen ind, så smagen bliver kraftigere.
8. Tilsæt siet stegesky fra bradepanden.
9. Jævn med majsstivelse. – Beregn 1½ spsk udrørt i 3 spsk vand til 4 dl sauce.
10. Pisk jævningen i saucen og kog 3 min.
11. Smag til med salt og peber.
12. Og så er din andesteg med brun andesauce klar til servering

 
Tips til andesteg
Andesteg er en rigtig vinterspise, som mange nok forbinder med enten Mortens Aften eller juleaften, men vi synes at det smager så godt med en god andesteg, at vi sagtens kan spise mere end to gange årligt.
Server gerne andestegen med den lækre brune sauce samt noget godt tilbehør. Det kan for eksempel være brunede kartofler, rødkål eller æbler med gele. Du kan heldigvis finde opskrifterne på både hjemmelavet rødkål og brunede kartofler hos kogebog.dk.
Du finder opskriften på hjemmelavet rødkål her.
Og du finder opskriften på brunede kartofler her.

 
Stegt gås:
I stedet for andesteg, kan du med fordel også laves stegt gås.
Du skal blot beregne dobbelt så meget fyld af æbler og svesker som til en and.
Beregn også 50 min. Stegetid pr. kg gås ved 160 °C.
Velbekomme, og god fornøjelse med din andesteg med brun sauce.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.327 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her