
 
Frugt bagt med
krymmeldej er en nem tilberedning, der smager skønt både direkte fra ovnen
eller bare lun. Giv iskoldt flødeskum eller vaniljeis til. 
2 personer. Er du
alene så halver portionen.  Arbejdstid:
15 min. Bagetid: 25 min. 
 
# Ingredienser til Blommer
med krymmeldej:
400 g blommer eller
3 ferskner 
2 spsk sukker 
3 spsk mandler eller
nødder 
3 spsk hvedemel 
3 spsk farin 
3 spsk havregryn 
1 knsp salt 
50 g koldt smør 
Tilbehør: vaniljeis
eller flødeskum 
*
 
Sådan laver du Blommer
med krymmeldej:
Tænd ovnen på 200 °C.
Vask frugterne og
skær dem i både. 
Vend dem sammen med
sukker og læg dem i 2 smurte portionsskåle. 
 
Hak mandler (eller
nødder) groft og vend dem sammen med mel, farin og havregryn. 
Tilsæt smørret i små
stykker og smuldr det sammen med fingrene. 
Fordel dejen over
frugten og bag desserterne 20-25 min. til overfladen er gylden og frugten er
gennembagt. 
Server desserten
varm eller lun med is eller iskoldt flødeskum. 
 
Se flere dejlige desserter her
 

 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD