 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 30 minutter. Kogetid, æbler: 5-10 minutter. Let at lave. Lav pris.  
   
# Ingredienser til Bondepige med slør:
Æblemos:
500 g æbler 
1 dl vand 
10 cm kanelstang 
40 g sukker (ca. ½ dl) 
 
Ristet rugbrød: 
250 g revet rugbrød 
20 g sukker (ca. ¼ dl) 
25 g smør 
Pynt:
2 dl piskefløde 
 
* Sådan laves Bondepige med slør:
Æblemos:
1. Skræl æblerne, del dem i både og fjern kernehuset. 
Kog æblerne mosede i vandet tilsat kanelstangen. 
 
2. Fjern kanelstangen og smag mosen til med sukker. Lad den
blive kold. 
 
Ristet rugbrød: 
3. Bland det revne rugbrød med sukkeret. 
Smelt smørret på en pande og rist brødet sprødt heri. 
Rør i det af og til, mens det køler af, ellers bliver det
blødt. 
 
4. Anret desserten lige før servering. 
Læg æblemos og brød lagvis i en skål, det øverste lag skal
være brød. 
 
5. Pisk fløden og pynt med flødeskummet og server straks. 
 
Tips: Den afkølede sukker- og brødblanding kan
tilsættes 100 g ren, revet chokolade. Foruden flødeskum pyntes desserten så med
lidt revet chokolade. 
Hakkede mandler kan også blandes i, ligesom der kan pyntes
med gelé eller syltetøj. 
 
Se flere opskrifter
med Æbler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
INFO: Bondepige med slør er en dansk dessert bestående af
revet rugbrød, der er ristet i smør og sukker og herefter fordelt lagvis
med syltetøj eller æblemos. Bondepige anrettes i glas eller skål og dækkes med flødeskum,
pyntet med enten revet chokolade, mandler eller jordbær.
Desserten findes i en del forskellige variationer. Syd for
grænsen findes desserten også under navnet Verschleiertes Bauernmädchen (standardtysk)
eller Buerndeern mit Sleier (nedertysk).
 
----------- ooo OÔO ooo -----------