
    
 
Den klassiske kombination af søde jordbær og fløde. En
lækker sommerdessert, der smager dejligt og som kun kræver 3 ingredienser.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
15 min. Køletid: ½ time 
 
# Ingredienser
500 g friske jordbær
melis eller flormelis efter smag 
3½ dl piskefløde 
 
* Fremgangsmåde
1. Skyl bærrene om
nødvendigt. 
Tag de fire flotteste fra. 
Resten moses med en
gaffel eller køres gennem en blender sammen med 2 spsk melis. 
Smag på mosen, om
der skal mere sukker i. 
 
2. Pisk fløden stiv.
Vend 2/3 i
jordbærmosen, der fordeles i portionsglas. 
Stil det koldt i ½
time, evt. 15 min. i fryseren. 
 
3. Pynt m. flødeskum
og jordbær.