Logo

Kylling med eksotisk frugt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling med eksotisk frugt 

En lækker og anderledes kombination - mørt kyllingekød sammen med papaya, ananas og banan - en garanteret succes.

• De fleste eksotiske frugter indeholder et enzym, som nedbryder protein og fremmer fordøjelsen.

Forberedelse 40 min. Tilberedning 40 min. 4 portioner.

 

#Ingredienser

1 kylling, 1,2 kg

1 tsk salt

150 g frosne grønsager i tern

1 laurbærblad

1 kryddernellike

1 frisk ananas (150 g frugtkød)

1 frisk papaya eller 150 g konserveret
1 banan

1 spsk smør eller margarine

1 spsk hvedemel

1 spsk fløde

1 tsk karry

salt og hvid peber

 
* Tilberedning
1. Del kyllingen i fire dele.
Bring 5 dl vand i kog med salt, grønsagstern, laurbærblad og nellike.

 
2. Læg kyllingestykkerne i, læg låg på og kog ved svag varme.
Vend kyllingestykkerne efter 10 min.
Tag kyllingen op af bouillonen efter 25 min og lad den svale af.

 
3. Skræl ananassen og fjern midterstokken.
Skær frugtkødet i tern og vej 150 g af.
Halver papayaen og fjern stenen.
Skræl frugten og skær frugtkødet i tern.
Skræl bananen og skær den i skiver.

 
4. Pil kyllingekødet fra benene og skær det i strimler.
Si bouillonen.

 
5. Smelt fedtstoffet i en gryde og tilsæt mel og karry.
Spæd med bouillonen, bring det i kog og lad det simre 6-8 min.
Tilsæt ananas og papaya og kog yderligere 2 min.
Tilsæt banan og kyllingekød og varm igennem.
Rør fløden i og smag til med karry, salt og peber.
Server med ris.
 
Tips:


Kylling med eksotisk frugt 

Ananas, papaya og kiwi indeholder et enzym som spalter
æggehvidestoffer, hvilket bl.a. forhindrer saucer i at jævne.
Samme enzym giver en bitter smag, når frugterne i frisk
tilstand blandes med mælkeprodukter.
Men enzymet ødelægges ved en opvarmning til 50-70 °C.
For at vi kan få glæde af enzymet, bør frugten serveres
frisk som forret, dessert eller som tilbehør.

 
Kylling med eksotisk frugt:
Pr. portion: Energi: Kcal 470 = kj 1974
Kulhydrat 16 g Protein 34 g Fedt 30 g (57%) Fibre 2 g

 
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.661 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her