 
 
   
Dessert Arbejdstid: 30 min. Frysetid: 4-5 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 
4 personer.  
 
 
# Ingredienser
til Melonis
500 g melon (net- eller honningmelon) 
3 dl mælk 
350 g sukker (ca 4 dl)
3 spsk citronsaft 
3 dl piskefløde 
Form med låg: 1 liter
*
Sådan laves Melonis
1. Bring mælk og sukker i kog under konstant piskning. 
Lad blandingen blive kold, hurtigst i vandbad. 
Rør citronsaften i. 
 
2. Befri melonen for skal og kerner og skær den i mindre
stykker. 
Blend melonkødet eller passer det gennem en sigte. 
Lad det mosede melonkød dryppe godt af i en sigte. 
 
3. Pisk fløden stiv, men pas på, at den ikke bliver for
stiv. 
 
4. Bland den purerede frugt i den kolde mælkeblanding og
vend flødeskummet i. 
 
5. Hæld iscremen i en plast- eller aluform. 
Læg låg på og sæt formen i fryseren. 
Rør af og til i isen under indfrysningen. 
Lad isen fryse mindst 4-5 timer. 
 
Tips: Mælke- og sukkerblandingen kan tilsættes ½
flækket vaniljestang. 
Tag vaniljebælgen op af lagen, inden frugtpureen blandes i. 
Iscremen kan irøres lidt fintrevet, syltet ingefær, før den
sættes til frysning.
Holdbarhed i fryser: 1-2 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Melon
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------