I september er der friske danske majs hos din grønthandler. Escquites
er en varm og fyldig mexicansk majssalat, der med sin sødme og fedme passer
godt til fx stærke mexicanske chiliretter.
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 5 min.
# Ingredienser til
din Majssalat:
2 majskolber
1 spsk olie
1 fed hvidløg
(knust)
½ chili (finthakket)
1 lime
2 spsk hakket
persille
salt og peber
*
Sådan laver du
lækker Majssalat:
Træk bladene af
majskolberne, skyl dem og skær kernerne af med en kniv.
Steg dem i en wok
eller pande med olie 3-5 min. og tilsæt knust hvidløg og finthakket chili (uden
frø og mellemvægge), salt og peber.
Tag panden af
varmen, smag til med ca. 1 spsk limesaft og drys med hakket persille.
Server som tilbehør
eller fyld i en tortilla.
Kilde: Hjemmets bedste MAD