Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: ca 45 min. Bagetid: 4-5 min. pr. plade. Middelsvær at lave. Lav pris. Mængde: 20 stk.
# Ingredienser
til Tyndbrød, svenske, sprøde
25 g gær
2 dl vand
½ dl olie
½ tsk salt
175 g rugmel (3 dl)
200 g hvedemel (3 dl)
*
Sådan laves Tyndbrød, svenske, sprøde
1. Smuldr gæren i en skål.
Lun vandet knap håndvarmt (35°C) og opløs gæren heri.
Rør olie og salt i gærvæsken.
2. Tilsæt de to slags hvedemel lidt efter lidt. Gem lidt til
udrulning.
Ælt dejen smidig.
3. Sæt ovnen på 250 °C.
Del dejen i 20 stykker og tril dem til boller.
Drys hver bolle med lidt hvedemel og rul den tyndt ud med en
kagerulle til plader med ca 18 cm i diameter.
Prik dejpladerne på begge sider med en gaffel.
Løft dem forsigtigt med paletkniv over på en letsmurt
bageplade eller på en plade beklædt med bagepapir, 2 tyndbrød på hver plade.
4. Bag brødene 4-5 min på ovnens midterrille, se til, at de
ikke bliver for mørke i kanten.
Skal tyndbrødene være bløde skal de kun bages 3 min.
5. Lad brødene svale utildækket på en bagerist.
Tips: Serveres til sildebord. Opbevar de sprøde
tyndbrød i en uforet kagedåse.
Efter svensk skik kan dejen krydres med lidt fennikel eller
anis. ¼ tsk hjortetaksalt kan tilsættes sammen med olie og salt, det gør
brødene mere skøre.
Brødene kan også »bages« på en hed jernpande.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------