Logo

Horn med bær og marcipan – for børnekokke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Horn med bær og marcipan – for børnekokke

 
De fine horn passer fint som et sødt indslag i din søndagsbrunch. Du kan sagtens erstatte hindbærrene med andre slags bær
Til 12 stk.


# Ingredienser
DEJ
25 g smør
2½ dl mælk
25 g gær (½ pakke)
½ tsk groft salt
425 g hvedemel (ca. 7 dl)

 
FYLD
1 dl soltørrede tranebær, kirsebær eller rosiner
50 g ren rå marcipan
1 æg til pensling
hakkede mandler, nødder eller tesukker til drys
 
* Tilberedning
Smelt smør i en gryde, tag den fra varmen, og hæld mælken i.
Hæld derefter blandingen i en skål.

 
Rør gæren ud i blandingen. Tilsæt salt.
Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage). Tilsæt tranebær - eller andre bær.
Ælt dejen glat og smidig.
Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere - den skal æltes ca. 200 gange.
Læg dejen i en skål og læg et rent viskestykke over.
Lad den hæve ved stuetemperatur ca. 1 time.

 
Riv marcipanen groft på et rivejern og kom i dejen.
Ælt dejen igennem igen.
Del dejen i to, og rul hver portion ud i en cirkel.  
Del hver cirkel i 6 trekanter.

 
Horn med bær og marcipan – for børnekokke 
Drys med halvdelen af marcipanen.
Rul sammen fra den brede ende.
Form til horn ved at bøje spidserne.
Stil dem på en bageplade med bagepapir med den midterste spids nedad.
Lad dem hæve ca. 30 min.
 
Tænd ovnen på 250 °C.
Slå ægget ud i en lille skål, og pisk det sammen med en gaffel.
Pensl hornene med ægget.
Drys med hakkede mandler, nødder eller tesukker.
Stil bagepladen i midten af ovnen, og bag ca. 15 min, til de er gyldne.
Lad hornene køle af på en bagerist.
 
Dejen er den samme som til Miniboller og minibrød.
Du kan evt. dele dejen og lave begge dele.
 
Se alle opskrifter For børnekokke
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 557 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Prøv
Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Drikke
Hvad drikker du til din aftensmad?







Effektiv reklame - klik her