Disse herligt saftige tebirkes er bagt med smør og marcipan - og er lette at bage og de har både en dejlig smag og konsistens.
Grovbirkes (t.v.), tebirkes (t.h) og frøsnapper (øverst)
Til 10 stk.
# Ingredienser
50 g smør
1 dl mælk
25 g gær (½ pakke)
1 æg
¼ tsk groft salt
2 spsk sukker
250 g hvedemel (4 dl)
100 g ren rå marcipan
1 æg til pensling
½ dl birkes til drys
* Tilberedning
Smelt smør i en gryde, tag den fra varmen, og hæld mælken i.
Hæld derefter blandingen i en skål.
Rør gæren ud i blandingen.
Slå ægget ud, og rør det sammen med salt og sukker.
Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes
med hænderne (hold 1 dl mel tilbage).
Ælt dejen glat og smidig.
Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere -
den skal æltes ca. 200 gange.
Tænd ovnen på 225 °C
Rul dejen ud i en firkant (30x30 cm).
Skær marcipanen i skiver, og læg den i en stribe på midten
af dejen.
Fold først den ene side af dejen indover og bagefter den
anden, så der er 3 lag dej.
Skær dejen ud i 10 aflange firkanter.
Læg dem på en bageplade med bagepapir, lad dem efterhæve i
15 min.
Slå ægget ud i en lille skål, og pisk det sammen med en gaffel.
Pensl birkesene med ægget, og drys birkes på.
Bag i ca 15 min, og afkøl på en bagerist.
INFO: Tebirkes (i Jylland og på Fyn også kaldet Københavnerbirkes)
er et stykke dansk morgenbrød af wienerbrødstypen lavet af butterdej (smør,
mel, salt, vand/mælk), smurt med pisket æg og sukker og drysset med birkes. De
findes også med fyld af remonce (smør, sukker). Remonce giver en næsten
karamelagtig konsistens. En jydebirkes er en Tebirkes hvor man har valgt at
undlade remoncen.
Se alle opskrifter For børnekokke