Amerikanske pandekager passer perfekt til brunch,
eftermiddagsteen eller dessert. Servér de luftige, små amerikanske pandekager.
Få opskriften her!
Til 8 stk. Lidt svær.
# Ingredienser
1½ dl hvedemel
2 tsk sukker
2 tsk bagepulver
1 knsp groft salt
25 g smør
1 æg
1½ dl mælk
2 spsk smør til stegning
Tilbehør:
ahornsirup eller flydende honning
* Tilberedning
Bland mel, sukker, bagepulver og salt.
Smelt smør på en pande ved svag varme.
Slå ægget ud i en skål.
Rør mælk og smeltet smør i.
Rør melblandingen i med et piskeris lidt efter lidt.
Kom en klat smør på panden, og varm det op til det syder.
Sæt 2 spsk dej på panden - der er plads til 2 -3 pandekager
på en alm. pande.
Når hele overfladen på pandekagerne er dækket af bobler, og
kanten er fast, vendes de med en palet.
Steg på den anden side, til de er gyldne og faste.
Serveres lune med ahornsirup eller flydende honning.
Se alle opskrifter For børnekokke