
   
Kyllingevinger er ideelle til en forret, da de er små, meget
lækre og gerne må spises med fingrene. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 40 min. 
 
# Ingredienser
450 g kyllingevinger 
2 spsk jordnøddeolie 
2 spsk lys sojasauce 
2 spsk hoisinsauce
2 spsk klar honning 
2 fed hvidløg, pressede 
1 tsk sesamfrø 
 
MARINADE 
1 tørret chili 
½-1 tsk chilipulver 
½-1 tsk stødt ingefær 
1 lime, fintrevet skal af 
 
* Tilberedning
1. Marinade: Knus chilien i en morter og rør den sammen med
chilipulver, stødt ingefær og limeskal i en lille skål. 
 
2. Gnid krydderiblandingen ind i kyllingevingerne med
fingerspidserne. 
Sæt dem til side i mindst 2 timer, så smagsstofferne kan
gennemtrænge kyllingevingerne. 
 
3. Varm jordnøddeolien i en stor wok eller pande. 
 
4.  Tilsæt
kyllingevinger og steg dem 10-12 min, vend dem hyppigt, til de er gyldne og
sprøde. Overskydende olie afdryppes. 
 
5. Kom sojasauce. hoisinsauce, honning, hvidløg og sesamfrø
i wokken og vend kyllingevingerne i det. 
 
6. Dæmp varmen og steg 20-25 min. 
Vend dem hyppigt, til de er helt gennemstegte. Serveres varme. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 131. Sukker 4 g. Proteiner 10 g. Fedt 8 g.
Kulhydrater 4 g. Mættede fedtsyrer 2 g. 



 
Kokkens tip
Lav retten i forvejen og frys kyllingevingerne. De optøs
helt, dækkes med alufolie og varmes igennem i en moderat varm ovn. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.