 
 
   
Marineringen er et afgørende led i denne ret. Soja og ingefær giver det neutrale kyllingekød en dejlig smag. Har du en grill må du absolut prøve denne delikatesse
Forberedelsestid 25 min + 1 time marinering. Tilberedning 15
min. Portionen giver 20 stk. 
 
# Ingredienser
2 dl hønse- eller kalvebouillon 
2 fed hvidløg, pressede 
2 tsk friskhakket ingefær 
2 spsk soja 
2 tsk sesamolie 
1 kyllingebryst uden skind og ben, i 2 cm tern 
½ rød peberfrugt, i 2 cm tern 
½ gul peberfrugt, i 2 cm tern 
2 forårsløg, i skrå skiver 
1 tsk maizenamel 
 
* Tilberedning
1. Læg 20 små træspid i koldt vand i 1 time. 
Det vil forhindre træet i at brænde under grilningen. 
Hæld bouillonen i en gryde og bring den i kog. 
Kog den ind til en tredjedel. 
Kom den indkogte fond i en skål og bland det med hvidløg,
ingefær, soja og sesamolie. 
Lad blandingen køle helt af 
 
2. Træk kyllingeternene på spid, skiftevis med tern af
peberfrugt. 
Læg spiddene i et lavt fad og overhæld dem med marinaden. 
Dæk spiddene med film og stil dem i køleskabet i mindst 1
time. 
 
3. Dip: Den resterende marinade opvarmes i en lille gryde og
jævnes med lidt maizenamel. 
Stil dippen til side og hold den varm. 
 
4. Opvarm grillen. 
Lad overskydende marinade dryppe af spiddene og grill dem i
3 min. 
Vend dem af og til. 
De færdige spid serveres varme med den lune dip. 
 
 
 
Se alle de bedste opskrifter på Spid eller Tapas/små retter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.