 
 
   
  Tun er billig mad,
som med lidt umage kan blive til rigtige luxusretter - som her i en lækker
mousse. 
Her finder du en tunmousse-opskrift, der er perfekt som
forret
Tid: ca 15 min + 30
min for tunfiskemassen at stivne. 3-4 pers. 
 
# Ingredienser
2 blade husblas 
1 ds. tun i vand
(185 g) 
1 spsk friskpresset
citronsaft 
½ tsk salt 
¼ tsk hvid peber 
250 g kvark 
1 syltet agurk 
1 spsk kapers 
1 løg 
4 grønne salatblade 
 
* Fremgangsmåde
1. Lad husblassen
ligge i blød i koldt vand i 10 min.
 
2. Lad tunfisken
løbe godt af og rør den med citronsaft, salt og hvid peber.
 
3. Bland det med
kvark. Hak agurken fint og rør den i sammen med kapers. 
 
4. Kram husblassen
op af vandet og smelt den ved svag varme på komfuret eller 
ved 750W i mikro ovnen.
 
5. Lad det svale
lidt af og rør det i tunfiskemassen. 
Lad tunfiskemassen
stå koldt ca 30 min. 
 
6. Pil løget og skær
det i tynde ringe. 
Læg salatbladene på
4 portionstallerkener. 
 
7. Ske tunmoussen op
på salatbladene og pynt med løgringe. 
Server med godt
brød.
 
Tips: Moussen kan laves i god tid og holder sig 5-6
dage i køleskabet. 
Den egner sig ikke til frysning. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Tun
 
Se alle de bedste opskrifter med Små retter
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------