 
 
  Dette bliver festernes festret! Et meget enkelt, men raffineret måltid med herlig smag af krydret glasering, spinat og rösti. 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 40 min. 4 portioner 
 
#Ingredienser
500-600 g oksemørbrad i et stykke 
1 tsk olie 
 
GLASERING OG SKY: 
2 spsk hot mango chutney 
2 spsk sød
chilisauce 
1 spsk
kinesisk soya 
2 dl vand til skyen 
 
SPINATBLANDING: 
500 g frisk spinat 
250 g zucchini 
1 tsk olie 
1/3 tsk salt 
1/8 tsk hvid peber
 
* Tilberedning
1. Varm ovnen til 175 °C. 
Snør evt. oksemørbraden. 
Smør et ovnfast fad med olie og læg kødet i. 
Stik et kødtermometer midt i stegen og sæt den i ovnen.
 
2. Bland glaseringen godt og pensl kødet et par gange under
stegningen. 
 
3. Når kødet begynder at få farve hældes vandet ved siden af
kødet i fadet. 
Steg til termometeret viser lidt under 70 °C, 
så er kødet rosa i midten, ca. 40 min. 
 
4. Tag kødet ud og pensl et tykt lag af glaseringen over
det. 
Gem resten til skysaucen. 
 
5. Hæld skyen i en gryde og kog den noget ind. 
Smag til med 1 spsk af glaseringen og evt. lidt salt. 
Spæd evt. med lidt vand hvis saucen er for stærk. 
 
6. Rens spinaten. Skær zucchinien i stave, 4-5 cm lange. 
Opvarm olien ved jævn varme på en pande og 
steg zucchinien et par min, tilsæt de hele spinatblade og 
lad det stege yderligere 1 min. 
Drys med salt og peber. 
Anret grønsager og kød og server straks. 
 
Tips:
 
 
Glasering er en smagssætning som pensles på under og 
efter tilberedningen. Man kan også servere den som tilbehør.
Den giver en blank overflade på kødet. 
 
Nemme rösti: Tag to mellemstore kartofler (150-175 g) 
pr. person. Skræl eller skrub dem. 
Riv dem groft i foodprocessoren eller på et rivejern. 
Pres vandet ud i et viskestykke. 
Bland med salt og peber. 
Form massen til 4 kager og steg dem gyldne og sprøde i 
lidt smør eller olie. ca. 5 min. 
 
Pr. portion: Energi: Kcal 335 = kj 1407 
Kulhydrat 36 g Protein 32 g Fedt 7 g (19%) Fibre 5 g 
 
• Mørbraden er den møreste og magreste del af oksekødet. Den
indeholder protein og jern. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød, Kalvekød eller Vildt
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.