
 
En god kartoffelret med rosmarin og bacon. som sagtens kan
serveres som hovedret med en salat som tilbehør.
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 15
min. Bagetid: 30 min. 
 
# Ingredienser til kartofler bagt med bacon:
500 g store kartofler 
1 fed hvidløg 
1 rødløg 
2-3 tsk frisk rosmarin 
2 tsk olie 
75 g bacon i skiver 
salt og peber 
 
Tilbehør: 
cremefraiche 
grøn salat 
*
 
Sådan laver du kartofler bagt med bacon:
Tænd ovnen på 225 °C. 
Skræl eller skrub kartoflerne, og skær dem i terninger. 
Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint. Pil rødløget. og snit
det fint. 
Skyl rosmarinnålene, og hak dem. 
Vend kartoflerne sammen med hvidløg, rødløg, rosmarin, olie,
salt og peber. 
Bred dem ud i en bradepande foret med bagepapir. 
Skær baconskiverne i strimler, og fordel dem over
kartoflerne. 
Sæt bradepanden midt i ovnen i ca. 30 min. 
Server som tilbehør eller som selvstændig (frokost)ret med
lidt cremefraiche og grøn salat. 
 
Se mere lækkert tilbehør her
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD