Kyllingekødet bliver tilberedt med en karrypasta med rød
chili. Den er meget stærk - formindsk antallet af chilier, hvis den skal være
mildere.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
4 spsk vegetabilsk olie
2 fed hvidløg, pressede
4 dl kokosmælk
6 kyllingebrystfileter uden skind, skåret i mindre stykker
1¼ dl hønsekødbouillon
2 spsk fiskesauce
røde og grønne chilier, skivede, pynt
kogte ris, tilbehør
RØD KARRYPASTA
8 tørrede, røde chilier, udkernede og hakkede
2½ cm galangal- eller ingefærrod, skrællet og skivet
3 stilke citrongræs, hakkede
1 fed hvidløg, pillet
2 tsk rejepasta
1 kaffirlimeblad, hakket
1 tsk stødt koriander
¾ tsk stødt spidskommen
1 spsk hakket, frisk koriander
1 tsk salt og sort peber
kogte ris
* Tilberedning
1. Rød karrypasta:
Kom alle ingredienser i en foodprocessor eller blender og
blend, til massen er glat.
2. Varm olien i en stor, tykbundet gryde eller wok.
Tilsæt hvidløg og svits 1 minut, eller til det er gyldent.
3 Rør karrypastaen i og svits 10-15 sekunder.
4. Tilsæt lidt efter lidt kokosmælk under konstant omrøring
(bliv ikke nervøs, hvis det ser ud, som om saucen skiller på
dette trin).
5. Tilsæt kyllingekød og vend det i saucen.
Kog for jævn varme i 3-5 min, eller til det er næsten mørt.
6. Rør bouillon og fiskesauce i og kog yderligere 2 min.
7. Hæld retten op på et varmt serveringsfad og pynt med røde
og grønne chilier.
Serveres med kogte ris.
Næringsindhold:
Kalorier 331. Sukker 5 g. Proteiner 36 g. Fedt 17 g.
Kulhydrater 7 g. Mættede fedtsyrer 3 g.
INFO: Rejepasta eller rejesauce er et gæret krydderi, der
almindeligvis anvendes i sydøstasiatiske og sydkinesiske køkkener. Den er
primært lavet af finknust rejer eller krill blandet med salt og derefter gæret
i flere uger. Der findes flere fabrikater i kinesiske butikker.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.