Logo

Hotdogs og salatbar – kun for børnekokke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hotdogs og salatbar – kun for børnekokke 

 
Server de hjemmelavede hotdogs med et anderledes tvist ved at servere dem med en sund salat i stedet for det vanlige pølsesnask. Det er sprødt og nemt.
Til 4 personer

 
# Ingredienser
6-12 gode pølser (som regel er prisen højere for god kvalitet)
evt. lidt olie
12 pølsebrød

 
SALATBAR
250 g friske ærtebælge
200 g cherrytomater eller små tomater på stilk
1 salathoved
½ agurk eller 2 miniagurker
2 majskolber

 
SALSA
1 mango eller 150 g ananas
2-3 tomat
1 potte frisk koriander
1 rødløg
2 spsk sød chilisauce  
lidt havsalt
friskkværnet peber

 
RISTEDE LØG
2 løg
3 spsk hvedemel
½ tsk groft salt
2 dl olie

 
TILBEHØR
evt. tomatketchup og sennep

 
* Tilberedning
SALATBAR
Lav din egen salat, eller spis grønt til hotdogsene efter smag.
Skyl grønsagerne i en balje med koldt vand.
Skyl, til de er helt fri for jord.
Tør med et rent viskestykke, eller lad dem dryppe af i et dørslag.
Skær agurk i pinde.
Skær majskolberne over i skiver på 2-3 cm, eller bræk dem evt. over.
Er de meget friske, kan de spises rå. Ellers koges de i letsaltet vand ca 3 min.

 
SALSA
Skyl mango, tomater og koriander i koldt vand, og tør dem.
Pil skallen af løget. Skær løget igennem på langs fra rod til top.
Læg det/de halve løg med den flade side ned mod skærebrættet.
Hold fast i roden af løget.
Skær snit fra top mod rod, så snittene har ca 2 mm's mellemrum.
Skær ikke igennem roden, den holder løget sammen.
Hak derefter på den anden led, så det bliver til små tern.
Skræl mango eller ananas, og skær i små tern.
Skær tomaterne i små tern.
Bland med løgene, korianderblade, chilisauce, og smag til med salt og peber.

 
RISTEDE LØG
Pil skallen af løgene, og skær løget i ca ½ cm tykke ringe.
Vend dem i mel krydret med lidt salt og peber.
Varm olien i en tykbundet gryde, til den er så varm, at en brødterning bliver brun på 1 min.
Steg løgene i olien nogle min., til de er svagt lysebrune.
Tag dem op med en hulske.
Læg løgene på ren køkkenrulle.

 
RISTEDE PØLSER
Steg pølserne på en pande i lidt olie eller på varm grill.
Prik huller i skindet med en kødnål eller en gaffel for at undgå at skindet revner.
Steg pølserne, til de er gennemstegte og brune på alle sider, 5-15 min. afhængigt af tykkelse og type.
Vend pølserne jævnligt.
Varm evt. pølsebrødene på grillen.
Flæk pølsebrødene, og fyld med salsa, pølse og evt. ketchup eller sennep.
Spis fra salatbaren efter lyst sammen med, før eller efter hotdogsene.

 
Se alle opskrifter Også for børnekokke

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 769 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Prøv
Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Drikke
Hvad drikker du til din aftensmad?







Effektiv reklame - klik her