Logo

Fish and chips - bedst på Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fish and chips - bedst på Kogebog.dk 💘 

 
Tradition på bedste vis: Fast, hvid fisk, stegt i en sprød dej og serveret med hjemmelavede pommes frites. Du opnår det bedste resultat, når fisken er rygende varm.
Forberedelse 20 min + 30 min hvile. Stegetid 20 min. Til 4 personer. Er I kun to 💘 så halvér opskriften.

 
# Ingredienser
600 g melede kartofler, skrællede
olie, til friture
4 stykker a 150-180 g fast, hvid fiskefilet uden skind
2-3 spsk hvedemel, krydret med salt og peber
citronbåde, pynt

 
DEJ
160 g majsmel
160 g hvedemel
3 tsk bagepulver
3-5 dl øl

 
* Tilberedning
1. Skær kartoflerne i stave, ½-1 cm på den ene led, 1 cm på den anden og 6-8 cm lange.
Læg dem i en skål og dæk dem med koldt vand.

 
2. Dej: Sigt majsmel, hvedemel, bagepulver samt salt og sort peber i en skål.
Lav en fordybning i midten.
Hæld lidt efter lidt øllet i og rør med en træslev, til dejen er glat og har en konsistens
som tyk fløde (mængden af væde vil afhænge af det anvendte mel).
Tildækkes og hviler 30 min ved stuetemperatur.

 
3. Imens fyldes en frituregryde eller tykbundet gryde en tredjedel op med olie,
som opvarmes til 160-170 °C (en brødtern skal blive brun i løbet af 30 sekunder i olien).
Kartoffelstavene afdryppes og duppes tørre, hvorefter de koges i olien,
til der ikke længere er bobler, og de har fået en tynd, lys skorpe.
Tag dem op, lad dem dryppe af over gryden og læg dem på sammenkrøllet køkkenrulle.

 
4. Varmen øges til 180 °C (en brødtern skal blive brun i løbet af 15 sekunder i olien).
Fiskestykkerne skylles og tørres omhyggeligt med køkkenrulle.
Hæld det krydrede mel på en tallerken og vend fiskestykkerne i det;
ryst overskydende mel af.
Dyp fiskestykkerne i dejen, så de er ensartet dækket.
Tag dem op med fingrene eller en gaffel og lad overskydende dej dryppe af.
Læg forsigtigt fiskene i frituregryden eller gryden og steg dem, om nødvendigt
ad flere omgange, til de er sprøde og gyldne.
Kom ikke for mange i gryden ad gangen, idet oliens temperatur da vil blive sænket.
Tages op og afdryppes på sammenkrøllet køkkenrulle.
Drysses med salt, lægges på en rist og holdes varme.

 
5. Læg igen kartoflerne i olien og steg dem gyldne og sprøde.
De tages op, afdryppes og krydres med salt og serveres til fisken med citronbåde og
tatarsauce eller tomatsauce.

 
Se alle de bedste opskrifter på Fisk eller  Skaldyr

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.178 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her