Logo

+ Bageregler - god info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
+ Bageregler - god info

 
Læs bagereglerne inden du begynder.

 
1. Læs opskriften grundigt. Tag redskaber og ingredienser frem.
Med mindre andet er angivet, skal alle ingredienser have stuetemperatur.

 
2. Gør bageplader eller forme klar med bagepapir eller smør dem.

 
3. Brug et stort dejfad eller en skål og en træslev.

 
4. Vej og mål nøjagtigt af.

 
5. Brug altid frisk gær (eller tør- gær, hvis frisk ikke kan skaffes).
Rør den ud i håndvarm væske.
Væske over 40° ødelægger gærens hæveevne.

 
6. Hvis du bruger kold hævning, skal der kun anvendes ca ½ gærmængde og den skal røres ud i kold væske. Eventuelt fedtstof smuldres i melet. Dejen skal hæve 12 timer i køleskabet, løst indpakket i en plastpose eller i en skål med husholdningsfilm over.

 
7. Bruger du varm hævning, kan eventuelt fedtstof smeltes direkte i væsken. Den skal være håndvarm. Gæren kan evt. røres ud direkte i skålen/dejfadet.

 
8. Tilsæt salt, evt. sukker og krydderier (stødte eller hele).

 
9. Fint mel skal sigtes ned i skålen. Begynd altid med det groveste mel, hvis der bruges flere sorter.
Tilsæt melet lidt ad gangen. Slå dejen sammen med en flad træslev - eller brug fingrene.

 
10. På et tidspunkt kan du ikke længere håndtere dejen i skålen.
Drys mel på bordet og skrab dejen ud af skålen.

Nu skal den æltes grundigt. Dejen har den rette konsistens, når den er blank, smidig og slipper bordet. Det er ikke sikkert, du behøver at bruge alt melet. Husk at rugbrødstyper altid har en fastere konsistens end franskbrødstyper.

 
11. Smør dejfadet let med smør/margarine. Form dejen til en kugle, der lægges tilbage i skålen og dækkes til med et rent viskestykke - eller med husholdningsfilm, der er smurt på indersiden.

 
12. Stil dejen til hævning på et lunt sted uden træk. Den skal hæve til dobbelt størrelse. (Normalt vil det tage en halv times tid).

 
13. Slå dejen ned med en knytnæve og hæld (eller skrab) den ud på det melede bord. Nu skal den blot æltes let, til den igen er smidig og blank.

 
14. Form dejen til brød eller boller. Læg den evt. i form.

 
15. Når dejen har efterhævet (ca 20 min.), kan den evt. pensles, men det er ikke nødvendigt. Den
kan også drysses med frø, korn, krydderier eller mel. Pensler du med æg eller mælk, får du et blankt brød. Pensler du med saltvand, bliver skorpen sprød.
Hvis du vil have en blød skorpe, kan du pensle med lidt olie.

 
16. Brød og boller skal altid sættes ind i en varm ovn, men på kolde plader. De store brød - rugbrød, grovbrød, franskbrød o.lign. skal stilles til bagning på nederste ribbe. Mindre brød, som fx flutes, skal stilles midt i ovnen, ligesom alle former for boller.
(Har du en varmluftsovn er det helt ligegyldigt, hvor højt eller hvor lavt du stiller bagværket. Ovnen sørger selv for jævn varmefordeling).

 
17. Pas bagetiden nøje og se til bagværket, når tiden er ved at være inde. Ovne kan være temperamentsfulde - de opfører sig ikke ens. Hvis du bager meget, finder man hurtigt ud af, om ens ovn er hurtig eller langsom, om den varmer meget eller lidt.

 
18. Formbrød skal behandles lidt specielt. Tag det ud af ovnen, når det er næsten færdigt (ca 10 min før). Pas på ikke at brænde fingrene! Vend det forsigtigt ud af formen og stil det tilbage på bagepladen i ovnen, hvor det skal bage 10-15 min. ved samme varmegrad som før.

 
19. Så snart brødet er bagt, skal det tages af pladen og sættes til afkøling på en bagerist, så der kan komme luft til fra alle sider. Kun hvis du vil have en blød skorpe, skal du dække det til med et rent viskestykke, mens det køler.

 
20. Alt brød kan fryses ned, men det er uøkonomisk at fylde fryseren med for store mængder. Det er dejligt at have lidt til en snæver vending, men friskbagt brød lige fra ovnen er altid at foretrække.


21. Desværre har skorpen det med at »sprække«, når brødet fra fryseren skal skæres i skiver. Det kan modvirkes ved, at du pakker det i fryseplastpose, mens det endnu er varmt. Lad brødet ligge i posen i køkkenet, indtil det er helt afkølet. Først da lægger du det i fryseren. -


+ Bageregler - god info 

1. Rør gæren ud i den håndvarme væske. Tilsæt mel og salt.


+ Bageregler - god info 

2. Slå dejen sammen med en flad træslev.


+ Bageregler - god info 

3. Sådan ser dejen ud, når den har hævet


+ Bageregler - god info 

4. Form dejen, evt. som her til et fletbrød.


+ Bageregler - god info 

5. Lad dejen efterhæve. Smør evt. brødet og bag det i en varm ovn.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.736 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad tror du mest på?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her