 
 
   
Den bedste opskrift på omelet i ovn. Den er luftig og lækker
med tomater, ost og sprødstegt bacon. Fantastisk til morgenmad, brunch eller
hovedmåltid.
☺ Retten kan tilberedes af
Børnekokke. (6 pers.) 
 
# Ingredienser
Bagte tomater: 
6 tomater (ca. 350 g) 
¼ tsk groft salt 
 
Ovn-omelet: 
6 æg 
½ dl piskefløde 
½ dl vand 
½ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
100 g gratineringsost 
 
Pynt: Purløg. 
Tilbehør: Rugbrød, smør og sprødstegt bacon. 
 
* Tilberedning
Bagte tomater: Skyl tomaterne og læg dem i et ovnfast fad
(ca. 12x22 cm). 
Skær et kryds i hver tomat og drys med salt. 
 
Ovn-omelet: Pisk æg, fløde, vand, salt og peber let sammen. 
Hæld æggemassen i et smurt, ovnfast fad (ca. 14x26 cm). 
Drys osten over og bag omeletten sammen med tomaterne midt i
ovnen. 
Bagetid: Ca. 30 min ved 175 °C. 
 
Placer skiverne af bacon på en bageplade beklædt med
bagepapir. 
Steg baconskiverne i ovnen i ca 12-15 min. (hold øje)
 
Se alle de bedste opskrifter med Omelet
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.