 
 
  Tandoori er en indisk måde at tilberede kød på i meget varme lerovne. Her er en tandoori opskrift som du sagtens kan lave selv. Hurtigt let
og lækkert
Forberedelse 15 min + marinering. Tilberedning 15 min. 4 portioner
 
#Ingredienser
16 enkelte- eller 8 dobbelte lammekoteletter 
3-4 spsk tandooripasta 
3 dl letmælks-yoghurt naturel 
 
KORIANDERRIS: 
1 spsk olie 
1 løg
2 fed hvidløg 
2½ dl basmatiris 
6 dl oksebouillon 
1 dl frisk, hakket koriander 
¼ tsk groftkværnet sort peber 
 
CHILICHUTNEY:
1 lille chilifrugt 
1 dl mango
chutney 
 
* Tilberedning
1. Skær eventuelt overflødigt fedt af lammekoteletterne og 
del dem på midten hvis de er dobbelte. 
Bland tandooripasta og yoghurt i en skål. 
Læg lammekoteletterne i og dæk dem godt med marinade. 
Dæk med plastfolie og sæt på køl i 1 time. 
Pil og hak løg og hvidløg. 
Sæt ovnen på 200 °C. 
 
2. Opvarm olien i en mellemstor gryde ved god varme. 
Svits løg og hvidløg. 
Tilsæt risene og rør godt rundt. 
Tilsæt bouillonen og bring den i kog. 
Lad det simre ved svag varme i ca. 12 min, til væsken er 
absorberet og risene er møre. 
Lad risene stå i 5 min og tilsæt så koriander og peber. 
 
3. Læg de marinadedækkede lammekoteletter i et ovnfast fad. 
Steg i ovnen i 12-15 min. 
 
4. Hak chilifrugten. Fjern evt. frøene. 
Bland chilifrugt og chutney. 
Gør gerne dette i god tid, så det får tid til at trække. 
Hæld chilichutneyen i en serveringsskål. 
Anret koteletterne på korianderrisene og server med
chutneyen. 
 
Tips: 

Tandooripasta:
1 tsk gurkemeje, 1 tsk chilipeber, 
6 fed hvidløg, 4 tsk reven ingefær, 4 tsk paprika, 
2 tsk garam masala, 2 tsk spidskommen. 
 
 
Kylling, fisk og svinekød kan også tilberedes med 
denne tandooripasta. Mariner sammen med yoghurt og 
tilbered derefter kødet eller fisken.
 
Pr. portion: Energi: Kcal 494 = kj 2074 
Kulhydrat 40 g Protein 34 g Fedt 22 g (40%) Fibre 2 g 
 
• Lam indeholder meget protein, som er nødvendigt for alle
celler i kroppen. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød eller Lammekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.