 
 
   
Prøv opskriften på smørstegt rødspætte med hvidvinskogte friske kantareller eller champignon, bacon og mozzarella. Nyd en favorit fiskeopskrift
Tilberedningstid: 20 min. Til 1 person: kan udvides til
flere. 
 
# Ingredienser
1 istandgjort rødspætte 
salt, friskkværnet peber 
saften af 1 citron 
1-2 dråber engelsk sauce 
hvedemel 
2 spsk olie
2 spsk smør 
1 skive bacon eller røget spæk 
2 forårsløg
100 g friske kantareller eller champignon
1 knsp reven muskatnød 
4 cl hvidvin 
50 g mozzarella 
1 spsk hakket persille
 
* Tilberedning
Skyl rødspætten under rindende koldt vand og tør den
grundigt. 
Gnid den med salt og peber, dryp den med citronsaft og 
engelsk sauce og lad den stå og trække. 
Vend rødspætten i mel og steg den i varm olie på en pande. 
Tag den af og hold den varm. 
Smelt smørret i en lille gryde. 
Skær baconen i små terninger og rist dem i det varme
fedtstof. 
Gør forårsløgene i stand og skær dem i fine ringe. 
Rens svampene. 
Kom forårsløg og svampe i gryden og svits dem med. 
Krydr med salt, peber og reven muskatnød. 
Spæd med hvidvin og lad det småkoge 2-3 min. 
Anret rødspætten på en ovnfast tallerken og fordel
baconterninger, grønsager og 
svampe over. Skær osten i små terninger og drys
dem over. 
 
Gratiner rødspætten i en varm ovn eller under grillen og 
drys den finthakkede persille over ved serveringen. 
 
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.