 
 
   
Dette er en klassisk
italiensk ret. Den skal egentlig tilberedes med kalvekød, men bliver helt fin
med skinkekød. Saucen er noget ganske specielt - en blanding af friske
champignoner, tomater, løg og de herligste krydderurter. En fryd for både øjne
og gane. 
Tid: 25-30 min. 4
pers.
 
# Ingredienser
4 skiver
skinkeschnitzel ( 500 g) 
PANERING: 
3-4 spsk hvedemel 
2-3 æg 
1½ dl reven ost 
¼ tsk hvid peber 
salt
 
STEGNING: 
3-4 spsk smør eller
margarine 
 
SAUCE: 
100 g friske
champignoner 
1 løg 
1 spsk smør eller
margarine 
1 ds. flåede tomater, knuste 
½ dl finthakket persille 
½ spsk tørret kørvel
½ spsk tørret estragon
salt og peber 
 
* Fremgangsmåde
1. Bank kødskiverne
let ud med hånden. 
Vend dem i melet.
Ryst overflødigt mel af.
 
2. Pisk æggene let
sammen. 
Tilsæt osten og
krydr blandingen med peber og evt. salt. 
Vend kødskiverne i
dette. 
 
3. Brun fedtstoffet
på en pande. 
Dæmp varmen og steg dem ved jævn varme 2½ min på hver side. 
 
4. Gør
champignonerne i stand. 
Pil løget og hak det fint. 
 
5. Smelt fedtstoffet
i en gryde. 
Tilsæt løg og champignonerne. 
Lad det stege til løgene er klare. 
 
6. Tilsæt tomater
med væde sammen med persillen og de tørrede krydderurter. 
Smuldr dem let inden
de kommes i gryden. 
 
7. Kog det hele uden
låg til saucen er tyk. 
Smag til med salt og
peber. 
 
8. Server piccataen
med tomatsaucen samt ris og en grøn salat. 
Garner med citron. 
 
Tips: Du kan bruge friske krydderurter i stedet
for de tørrede. 
Men brug da den dobbelte mængde. 
 
INFO: Piccata beskriver kød, normalt kalvekød eller kylling,
der skives, vendes i mel, brunes og serveres derefter i en sauce, der
indeholder svampe, løg, tomater og estragon.
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød
Se alle de bedste opskrifter med Tilbehør
Se alle de bedste opskrifter med Brød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------