Fish and chips er en engelsk klassiker. Chips er på engelsk
det samme som pomfritter. De skal være næsten færdige i ovnen, før torsken
steges sprød. Det hele spises med fingrene - dryp evt. med lidt hvidvinseddike
eller citron.
Til 4 personer
# Ingredienser
750 g kartofler
2 spsk olie
750 g torsk i filet, evt. sej eller hvilling
1 dl rasp
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 æg
2 spsk olie
TILBEHØR
evt. hvidvinseddike eller citron
* Tilberedning
Tænd ovnen på 225 °C.
Skræl kartoflerne med en kartoffelskræller/tyndskræller.
Skær kartoflerne ud i stave til pomfritter.
Kom dem i en skål, og vend olien i.
Læg dem enkeltvis på en bradepande dækket med bagepapir.
Bag pomfritterne i ovnen ca 40 min.
Skær fisken ud i stykker på ca 6-7 cm's længde og 3-4 cm's
bredde.
Hæld rasp i en dyb tallerken, bland salt og peber i.
Slå ægget ud i en anden dyb tallerken, og pisk det sammen
med en gaffel.
Vend først fisken i æg og derefter i raspblandingen.
Varm en pande op med olie ved god varme.
Læg fisken på, og lad den blive brun på hver side.
Skru ned til jævn varme. Steg 2-4 min. på hver side,
afhængigt af tykkelsen.
Server den stegte fisk og pomfritter rygende varme.
Dryp evt. med lidt vineddike eller citron.
Se alle opskrifter Også for
børnekokke