Logo

Kanin med gulerødder og champignoner - De bedste

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kanin med gulerødder og champignoner - De bedste 

 
Her får du kanin i 5 spændende udgaver. Med gulerødder og champignon, med svesker, med majroer, Hareconfit og selvfølgelig kanin som i Flandern, Belgien.
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 1½ time. 6 personer

 
# Ingredienser
4 skalotteløg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
150 g shiitakesvampe
1 kanin, ca. 1½ kg
1 kaninlever
2 spsk olie
10 g smør
2 nip mild chili
1 spsk honning
2 spsk soja
1 lille, frisk kvist rosmarin
1 laurbærblad
1 stykke hel kanel
salt og peber

 
* Tilberedning
Pil skalotteløg og hvidløg, og skær dem i tynde skiver.
Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
Skyl og tør shiitakesvampene
(vent til sidste øjeblik med at skære dem i skiver).

 
Skær kaninen i mindre stykker. Sæt til side.
Opvarm olie og smør i en stegegryde.
Brun skalotteløget 3 min, tilsæt kaninstykkerne, og drys med chili.
Tilsæt honning i en tynd stråle, når kødet begynder at tage farve,
samt soja. Brun stykkerne på alle sider.
Lad det karamellisere, og tilsæt så 3 dl vand.
Tilsæt hvidløg, rosmarin, laurbærblad, kanel, salt og peber.
Lad det simre under låg for meget lav varme ca. 1½ time,
til kødet er blødt og begynder at falde fra benene.
Vend kaninen af og til undervejs, og tilføj om nødvendigt mere væde.

 
Tilsæt gulerødderne, når kaninen har fået 1 time.
Tilsæt lever, evt. anden kanin-indmad og shiitakesvampe 10 min før,
retten er færdig. Server straks.

 
Kanin med svesker
Udskift shiitake med 100 g udstenede svesker,
ligeledes tilsat næsten til sidst.

 
Kanin med majroer
Udskift gulerødderne med 3 skrællede majroer i tern.

 
Hareconfit
Erstat kaninen med 1 hare af samme vægt.
Kødet er fastere, så haren skal have 30 min mere i gryden.

 
Kanin som i Flandern (delstat i Belgien)
Brun 1 kanin i mindre stykker i en gryde med 3 skalotteløg
i tynde skiver og 30 g smør.
Tilsæt 1 spsk mel, 1½ dl mørkt øl, 2½ dl kyllingefond og
1 bouquet garni.
Lad det simre 25 min. Giv kogte kartofler til.

 
Se alle de bedste opskrifter med  Kanin  Hare  Salat  Tilbehør  Brød  Favoritter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.383 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Drikke
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her