Gulerodssnegle er et lækkert alternativ til de typiske
kanelsnegle. De er lette at lave og smager fantastisk. Lidt sunde faktisk -
14-16 stk. Tilberedningstiden for gulerodssnegle er ca 2
timer. Heraf er arbejdstiden ca 30 min.
# Ingredienser til gulerodssnegle:
Dej:
15 g gær (¼ pakke)
1½ dl mælk
1 tsk groft salt
½ spsk sukker
¾ dl olie eller 60 g smør
75 g fint rugmel (1½ dl)
75 g grahamsmel (1 dl)
135 g hvedemel (ca 2 dl)
Fyld:
250 g gulerødder (3-4 stk)
50 g smør
3 spsk honning
2½ spsk hvedemel (25 g)
2 tsk kanel
1 æg til pensling
solsikkefrø eller nigella/jomfru-i-det-grønne
*
Sådan laver du gulerodssnegle:
Start med at smuldre gæren og rør den ud i lunkent mælk.
Rør herefter salt, sukker og olie eller blødgjort smør i.
Tilsæt nu rugmel og grahamsmel og rør sammen.
Ælt hvedemelet gradvis i til en smidig og glat dej.
Lad dejen hæve tildækket ca. 45 min. ved stuetemperatur.
Fyldet tilberedes af skrællede og kogte gulerødder, der
blendes eller røres sammen med de øvrige ingredienser.
Rul dejen ud til et rektangel på ca. 20x25 cm.
Smør fyldet på dejen og rul den sammen.
Skær den i 14-16 skiver.
Sæt dem på bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve ca.
15 min.
Pensl med æg og drys solsikkefrø på.
Bag sneglene midt i ovn ved 200 °C i ca. 20 min.
Sneglene er færdigbagte, når de er pænt brune på oversiden.
Afkøl gulerodssneglene på en rist, og de er klar til at
blive spist.
Tips til
gulerodssnegle
Disse gulerodssnegle er et lækkert alternativ til de
klassiske kanelsnegle. Prøv dem som snack, som dessert eller bare som noget
lækkert til kaffen eller teen en hyggeligt søndag eftermiddag.
Du kan også prøve de klassiske kanelsnegle, der også er
lette at lave med få ingredienser.
Du
kan finde opskriften på de lækre klassiske kanelsnegle her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine gulerodssnegle.