Logo

Hurtige kuvertbrød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


Hurtige kuvertbrød 

 
Det er altid noget særligt at blive budt på hjemmebagt brød. Disse boller er meget hurtige at bage.
Nem opskrift på kuvertbrød, du kan servere som tilbehør til enhver slags mad.
• Brød i sig selv indeholder ikke særlig mange kalorier. Smør og pålæg afgør hvor kalorierige smørrebrødet bliver.
Forberedelse 25 min + hævning. Tilberedning 10 min. 18 boller

 
Ingredienser
50 g gær
1 spsk margarine
4 dl letmælk
2 spsk lys sirup
½ tsk salt
1 stort æg
8-10 dl hvedemel
1 tsk vand
2 tsk birkes

 
Tilberedning
1. Smuldr gæren ud i en skål, evt. i foodprocessoren.
Varm margarine og mælk til det er fingervarmt i en gryde
eller i mikro ovn.
Hæld det over gæren og rør til den er opløst.

 
2. Tilsæt sirup og salt.
Slå ægget ud i en lille skål og pisk det sammen.
Tag lidt fra til pensling, og bland resten i dejen.
Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt dejen, til den er smidig
og slipper skålen.

 
3. Lad dejen hæve under et klæde ved stuetemperatur
på en plads uden træk ca. 10 min.
Tag den op, og ælt den igennem på et melet bord.
Tril den til en pølse, og del den i 18 lige store stykker.
Form til boller og læg dem på en plade med bagepapir.
Dæk til og lad hæve yderligere 20 min.
Varm ovnen til 225 °C.

 
4. Bland resten af det sammenpiskede æg med vand,
og pensl bollerne. Drys med birkes.
Bag midt i ovnen ca. 10 min, eller til bollerne er gyldne
og giver en hul lyd, når man banker dem under bunden.

 
Hurtige kuvertbrød:
Pr. bolle: Kalorier 135 = Kilojoule 565
Kulhydrat 25 g Protein 4 g Fedt 2 g (13%) Fibre 1 g

 
Tips


Hurtige kuvertbrød 

Det er sikrest at kontrollere temperaturen
på dejvæsken med et termometer.
Det skal vise 37 °C for det bedste resultat.
Er væsken for varm, så dør gæren, og er
den for kold, går hævningen for langsomt.

 
Det er en god ide at have tørgær på lager.
Tørgær har en meget lang holdbarhed.
En pose med 12 g svarer til 50 g frisk gær.
Tørgæren blandes med noget af melet.
Væsken røres i, og resten af melet tilsættes
lidt ad gangen.
Hvis du vil kontrollere, at dejen er færdighævet,
så tryk let på den. Hvis fordybningen forsvinder
med det samme, er dejen klar.

 
Se alle de bedste opskrifter med Boller

Se alle de bedste opskrifter med Brød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.093 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Drikke
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her