Artiskokker kan spises nykogte, mens de er varme, men kan
også serveres kolde. Artiskok er en urt, der dels anvendes som prydplante, dels
som grønsag
Til 4 personer
# Ingredienser
4 artiskokker
ca 4 l vand
2 citroner
2 tsk groft salt pr. l vand
TILBEHØR
smør eller olie-eddike-dressing (se opskrift nedenfor)
1 citron skåret i både
* Tilberedning
Bring en stor gryde med rigeligt vand i kog.
Kom stykker af citron samt salt i.
Bræk stilken af artiskokkerne, og kog dem møre 20-40 min
afhængigt af størrelsen.
Når de nederste blade nemt kan trækkes af, fx med en madpincet,
er artiskokken mør og færdigkogt.
Tag artiskokkerne op med en hulske.
Lad dem dryppe af og køle af ca 15 min.
Åbn de kogte artiskokker ved at flytte bladene til side.
Fjern 'skægget' i midten af artiskokkens bund med en ske.
Artiskokbladenes nederste del kan spises.
Træk et blad af ad gangen og 'sut' den nederste del.
Når alle bladene er spist, er artiskokkens bund tilbage, den
er der mest mad i.
Server smør eller dressing og citronbåde til.
SÅDAN ORDNER DU EN ARTISKOK
A Bræk stilken af
B Kog artiskokken mør i rigeligt vand med citron.
C Åbn den kogte artiskok.
Fjern hårene i bunden af artiskokken med en ske.
Det er kun det nederste af bladene, som man spiser.
Det er det stykke, som man dypper i smør.
OLIE-EDDIKE-DRESSING
# Ingredienser
2 tsk dijonsennep
1 spsk balsamico- eller hvidvinseddike
et drys salt
friskkværnet peber
1 dl olie
* Tilberedning
Olie-eddike-dressing: Rør dijonsennep, eddike, salt og peber
sammen.
Tilsæt gradvis olie under omrøring.
Se alle opskrifter For børnekokke