
    
 
Hjemmelavet gelé smager bare bedst! - Naturen vrimler med
spiselige frugter - især hen på sommeren og efteråret. Umodne æbler og æbler
faldet af træet behøver ikke gå til spilde. Forvandl de grønne og umodne æbler
til lækker æblegelé – Få de lækre opskrifter HER
Til 6 personer. Tilberedningstid:
ca. 20 min. Køletid: 1 time. Ikke fryseegnet 
 
# Ingredienser
5 dl æblemost eller
cider 
8 blade husblas 
1 dl vand 
1 kiwifrugt 
2 pærer eller 1
mangofrugt 
100 g blå druer 
100-150 g friske
jordbær eller andre friske bær 
 
* Fremgangsmåde
1. Læg husblassen i
blød i koldt vand.
 
2. Skræl kiwifrugt
og pærer, evt. mangofrugt. 
Fjern kernehuset fra
pærerne og skær dem i terninger. 
Halver druerne og fjern kernerne. 
Nip jordbærrene, skyl dem og skær dem en gang over. 
 
3. Læg al frugten i
en glasskål eller en olieret form, hvis desserten skal vendes ud. 
Du kan blande
frugten, lægge den i lag eller servere ved siden af geleen.
 
4. Bring vandet i
kog i en kasserolle. 
Tag den fra varmen
og lad det køle lidt. 
Knug vandet af
husblassen og opløs den i det varme vand under omrøring. 
Vend æblemost eller
cider i. 
 
5. Når geleen er
halvstiv, hældes den over frugten. 
Stil desserten i
køleskab ca. 1 time, til den er stiv. 
6. Vend evt. desserten
ud på et fad. 
Den kan spises med
eller uden flødeskum til. 
 
Tips: 
Husk altid at afkøle
den smeltede husblas lidt (den skal være håndvarm), inden den hældes i gelévæden.
Tilsæt den i en tynd stråle, mens der piskes hele tiden - så kommer der ikke
klumper i geleen. 
Til opløsning i varm
væske knuger man vandet af husblassen, der så kommes direkte i den varme væske.