 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Æbler med mazarindej
Mazarindej: 
75 g smør 
75 g marcipankonfektmasse 
75 g sukker (godt ¾ dl) 
2 tsk stødt kanel 
2 æg 
2 spsk piskefløde 
 
4 æbler 
30 g smør til formene 
Tilbehør: 2 dl piskefløde 
Ovnfaste portionsforme 
*
Sådan laves Æbler med mazarindej
1. Sørg for, at marcipanen er kold, så er den nemmere at
rive. 
Rør smør og sukker blødt. 
Riv konfektmassen og rør den i sammen med æg, kanel og
piskefløde. 
 
2. Sæt ovnen på 170 °C. 
Skær et låg af æblerne i stilkenden og tag kernehuset ud. 
Skræl æblerne. 
 
3. Smør formene godt og sæt æblerne i med åbningen opad. 
Skær dem evt. plane i bunden, så de står godt. 
Fordel mazarindejen i æblerne. 
 
4. Bag æblerne midt i ovnen ca 30 min, til de er møre og
mazarindejen har dannet let skorpe. 
 
5. Pisk fløden stiv og server æblerne lune til. 
 
Tips: Cremefraiche kan erstatte flødeskum. 
Æblerne kan også bages i en tærteform: 
Del æblerne i både og læg æblestykkerne i en smurt
tærteform. 
Fordel mazarindejen over og mellem æblerne. 
Bag ca 30 min ved 170 °C. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Æbler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------